Sådan er det nye Android 12
Android 12:

Der er meget at glæde sig til, hvis du har en Android-mobil. Den nyeste version af Android-styresystemet byder nemlig på mange spændende nyheder.

© Google

Nu er det her: Sådan er det nye Android 12

Google er nu klar med den nyeste version af styresystemet Android. Og her har særligt udseendet fået et ordentligt løft. Se de nye funktioner her.

12. november 2021 af Niklas Ernst

Google er nu klar med en dugfrisk version af Android. Vi er kommet til den 12. version styresystemet, siden den første version så dagens lys i 2008.  

LÆS OGSÅ: Få masser af plads på din Android-telefon

Vi har downloadet og installeret Android 12 på en Pixel 5-telefon fra Google og brugt den dagligt den seneste uge.

Så det, du kan læse her, er vores første oplevelser med Android 12, hvor vi gennemgår de største og mest interessante nyheder.

Et nyt og friskt udseende i Android 12

Først og fremmest er der sket en del på den grafiske front. Her har brugergrænsefladen fået den største overhaling i mange år, så Android nu fremstår mere moderne, minimalistisk og farverigt end tidligere.

LÆS OGSå: Pas på: Det vrimler med malware i Google Play

På låseskærmen er uret nu gigantisk stort, og dine widgets på hjemmeskærmen har nu afrundede hjørner og mere iøjnefaldende farver.

Det er modige designvalg, og givetvis ikke for alle, men for denne skrivent er brugerfladen er kærkomment tiltag, der giver associationer til både iOS og Windows 11.  

Sådan ser låseskærmen ud på Android 12
Android 12:

Knapper og uret ændrer automatisk farve alt efter, hvilken baggrund, du vælger på din telefon i Android 12.

© Google

Nyt design skaber god sammenhæng

Som en kløgtig detalje, så får styresystemet nu automatisk farve alt efter hvilken baggrund, du har valgt på telefonen. Har du fx en jordklode som baggrund, så vil nuancer af farverne grøn og blå gå igen i brugerfladen. 

Det skaber sammenhæng og fungerer rigtig godt.

LÆS OGSÅ: Sådan gør du din Android-telefon sikker

Det måske mest tydelige eksempel på det nye design er i hurtig-indstillingerne. Her er knapperne nu store og runde og dermed nemme at aflæse og trykke på, og de får samtidig farve alt efter baggrunden. 

Her er indstillingerne i Android 12

Når du swiper ned fra toppen, får du adgang til dine hurtig-indstillinger såsom lommelygte, netværk, Google Pay og Bluetooth. 

© Shutterstock

I starten virkede knapperne overdimensionerede, men efter lidt tilvænning sætter jeg nu pris på, at de er så store og dermed lette at trykke på. 

LÆS OGSÅ: Android-telefoner får snart et stort problem

Brugergrænsefladen i Android 12

Brugergrænsefladen består i Android 12 af afrundede hjørner, bløde former, nye widgets og harmonerende farvenuancer. 

© Shutterstock

Få nemt styr på privatlivet

Som noget nyt i Android 12 er det nu langt nemmere at få overblik over dine apps og dit privatliv. 

LÆS OGSÅ: Bedre privatlivsbeskyttelse i Play Butik 

Det lyder måske lidt teknisk og langhåret, hvilket den slags også tit er, men her har Google løst det på en elegant og interessant måde. Særligt når man tænker på, hvor bøvlet og snørklet den slags er i tidligere versioner af Android. 

Få styr på privatlivet i Android 12
Sikkerhed:

I øverste, højre hjørne kan du nu se, når en app bruger dit kamera eller din mikrofon – i så fald vil du se et grønt ikon. 

© Google

Du har nu et “privacy dashboard” i indstillingerne, hvor du fx kan klikke på “lokation”. Herefter kan du se en 24-timers tidslinje, der viser, hvilke apps, der på et givent tidspunkt har haft adgang til din placering.

LÆS OGSÅ: 151 farlige apps på Android: Slet dem straks

Det gør det langt nemmere og mere vedkommende at tjekke, om dine apps snager i dit privatliv. Det er heller ikke en dag for tidligt, at Google, Apple og Microsoft begynder at tage brugernes privatliv mere seriøst.   

I "privacy dashboard" kan du desuden vælge, om apps skal eller ikke skal have adgang til forskellige dele af din data. 

Brug telefonen med én hånd

Google har også lavet flere andre tiltag, som gør brugen af telefonen nemmere og mere intuitiv. Af de mere spøjse kan fx nævnes “auto-rotate”. 

Men den funktion sporer telefonen dit ansigt og undgår, at skærmen roterer i visse tilfælde. 

Det er smart, hvis du fx bruger telefonen i sengen og ligger på siden, da du så undgår, at indholdet pludselig vender forkert. 

Det virker overraskende godt, selvom der er tale om en løsning på et luksusproblem. 

Android 12 er nemmere at bruge med én hånd.
Med én hånd:

I Android 12 kan du ved at swipe ned bruge halvdelen af skærmen, så du lettere kan nå de ting, der er langt væk, når du bruger mobilen med én hånd. 

© Komputer for alle


Du kan nu også swipe ned i bunden af skærmen for at lave en mini-version af det, der sker på skærmen. På den måde bliver det nemmere at nå de fjerne dele af skærmen med én hånd. 

Det er særdeles praktisk, da du så undgår at fumle rundt med mobilen og potentielt tabe den. 

Hvornår får du Android 12?

Som nævnt i artiklens begyndelse, så er det indtil videre kun Googles egne Pixel-telefoner, som har adgang til Android 12.

LÆS OGSÅ: TEST af Fairphone 4: Mobilen du selv kan samle

Derudover er det op til hver enkelt producent at udsende den nye version af Android til virksomhedens telefoner, så du kan ikke være sikker på, hvornår Android 12 er klar til din telefon.

Og har du en ældre telefon, så kan det være, at du slet ikke får Android 12. Det er op til den enkelte producent.

I denne engelske artikel kan du få et fuldt overblik over, hvornår de forskellige producenter forventer, at Android 12 er klar til de forskellige telefoner. 

Måske er du interesseret i ...