Supercomputeren Frontier i det amerikanske Oak Ridge National Laborary er den første computer, der gør det nødvendigt at bruge betegnelsen exaflops for at beskrive dens hurtighed.
Den er nemlig så hurtig, at tidligere anvendte betegnelser for hastighed slet ikke kan slå til.
Computeren udførte i en test lige over 1 exaflops. Og det er første gang en supercomputer bryder den grænse.
De seneste år har supercomputernes hastigheder været målt i petaflops, og der går altså 1.000 petaflops på 1 exaflops.
> Læs også: Få fart på pc'en med Komputer for alles Oprydningspakke
Dobbelt så hurtig som den næsthurtigste
Frontier er over dobbelt så hurtig som den japanske Fugaku-computer, der hidtil har været øverst på listen over verdens hurtigste computere.
Top 500 listen over verdens hurtigste computere opdateres to gange om året, og den japanske supercomputer har siddet på førstepladsen i to år.
Du kan se listen over verdens 500 hurtigste computere her.
> Læs også vores artikel om Fugaku, som tidligere var verdens hurtigste, her

Supercomputeren Frontier udvikler en del varme, så hvert minut sendes 27 tusind liter vand gennem systemet for at køle det ned.
© Oak Ridge National LaboratoryHvad er flops, petaflops og exaflops?
Flops er en forkortelse for FLoating-point Operations Per Second.
Det er et mål for, hvor mange floating point-beregninger en computer kan foretage på et sekund.
En lommeregner kan fx fungere med kun 10 flops, mens supercomputeres hastighed måles i petaflops - i Frontiers tilfælde altså exaflops, som er 1000 petaflops.
Hvis hver person på jorden kunne udføre én beregning i sekundet konstant gennem fire år, ville den samlede udregning svare til, hvad Frontier udfører på ét sekund.
> Vil du tjekke, hvor hurtig din egen pc er, kan du gøre det her
Den tekniske forklaring på flops
Floating point gør computere velegnede til at regne med meget store og meget små tal ved at flytte rundt på decimalkommaet i et tal ved hjælp af eksponentiel notation.
På den måde bevarer computeren den samme præcision, når den regner med et meget lille tal som 1,234 x 10-20 eller et meget stort tal som fx 1,1 x 1018.
Og netop tallet 1,1 x 1018 er faktisk det antal flops, som computeren Frontier kan udføre hvert sekund. 1018 er det samme som en milliard milliarder.
Supercomputerens enorme hastighed gør det muligt at bruge den til at beregne digitale modeller af mange forskellige ting, som kan gøre os klogere på verden omkring os.
Det bruges supercomputere til
På grund af de enorme investeringer, der er nødvendige for at bygge supercomputere, så er det af afgørende betydning, at de bliver brugt så meget som muligt.
Forskerne bruger fx supercomputerne på timeshare-basis til at regne på deres projekter.
Som regel sidder det forskerhold, der bruger computeren slet ikke i nærheden af computeren, men uploader blot modellen, der skal regnes på, via en netværksforbindelse.
De store computeres opgaver spænder lige fra at køre modeller af komplicerede molekyler for at udvikle ny medicin, til at forske i hvordan havstrømme i verdenshavene bevæger sig.
> Din pc kan også være en del af en supercomputer, som fx arbejder for en kur mod Alzheimers. Læs mere om projektet [email protected] her
Supercomputere gør nye opdagelser
Computerne giver ofte forskerne muligheder, de slet ikke havde før. I begyndelsen af 2016 var en supercomputer i Cardiff, Wales, med til at påvise eksistensen af tyngdebølger.
Tyngdebølgerne blev forudset af Einstein i den generelle relativitetsteori allerede i 1917.
Ved at sammenholde data fra over 900 forskeres arbejde kunne supercomputeren, næsten 100 år efter Einsteins teori, bevise bølgernes eksistens.
> Læs også: Gigantisk datatab på supercomputer på japansk universitet
USA har flest supercomputere
På grund af de mange forskellige anvendelsesmuligheder, så er supercomputerne også blevet en målestok for et lands videnskabelige formåen. Jo hurtigere computere du har, desto mere detaljerede modeller kan du regne på – og beregningerne tager samtidig kortere tid.
USA dominerer listen over verdens hurtigste computere. Ud af de 10 øverste på Top 500 listen står halvdelen i USA.
Supercomputeren Frontier er da også bygget med processorer fra amerikanske AMD. Faktisk sidder der i alt 8,7 millioner processorkerner i Frontier.
Af samme grund er Frontier desværre ikke ligefrem strømbesparende. Supercomputeren bruger over 21.000 kW.