Supercomputeren Fugaku indeholder 158.976 specialbyggede processorer fra det japanske firma Fujitsu.
Fugaku

Supercomputeren indeholder 158.976 specialbyggede processorer fra det japanske firma Fujitsu.

© Riken

Japan bygger verdens hurtigste supercomputer

Den japanske supercomputer, Fugaku, har overtaget førstepladsen på listen over verdens hurtigste computere.

Den japanske supercomputer, Fugaku, har sat sig godt og grundigt på førstepladsen på listen over verdens allerhurtigste computere.

Det har ellers i mange år været Kina og USA, der har domineret de øverste pladser i Top 500-listen, der opdateres to gange om året.

USA og Kina deles da også stadig om de næste fire placeringer i Top 5 på listen, og hele 340 ud af de 500 computere på listen er bygget i enten Kina eller USA.

Supercomputeren Fugaku kan udføre hele 2,8 gange så mange beregninger i sekundet som nummer to på listen, amerikanske Summit.

For to år siden skrev vi om den amerikanske Summit-supercomputer, som dengang var nummer 1. Den vejer i øvrigt 340 tons! Du kan læse artiklen her.

Fugaku bekæmper coronavirus

Fuguka er allerede sat i sving med at bekæmpe coronavirus ved at simulere hvordan små dråber spreder sig i kontormiljøer med skillevægge eller i tæt pakkede tog med åbne vinduer.

Med 415.5 petaflops eller 415 millioner milliarder beregninger i sekundet kan Fuguka bruges til beregne meget komplicerede modeller af fx vejret eller molekyler.

Computeren bor i den japanske by Kobe, hvor den fylder et stort rum. 

Det har taget elektronikfirmaet Fujitsu seks år at bygge Fugaku i samarbejde med det statslige institut Riken. Navnet Fugaku er en måde at sige Fuji-bjerget.

USA har allerede to nye supercomputere på vej, som bliver hurtigere end Fugaku. De ventes at være klar i 2021.

Der er fortsat to danske supercomputere på listen over de 500 hurtigste computere i verden - dem finder vi på plads 442 og 460 - nogenlunde samme placering, som da vi skrev om dem for et par år siden.

Du kan se listen over verdens hurtigste supercomputere her

Måske er du interesseret i ...