Toptelefoner fejler i test af mobildækning
Toptelefoner fejler:

Ikke alle telefoner reagere lige godt, når der er langt mellem antennerne. I ny undersøgelse er der flere af producenternes topmodeller, som dumper på netop dækningen.

Ny undersøgelse: Her er de bedste telefoner til data og opkald

Der er stor forskel godt på, hvor godt topmobiler fungerer til samtaler og data. En stor ny undersøgelse viser, hvilke telefoner, der giver den bedste og den værste dækning.

Moderne telefoner kan det hele: Tage billeder, finde vej, spille spil og vække dig om morgenen.

Men nogle gange kan selv de dyreste mobiltelefoner ikke bidrage til dét, de oprindeligt blev sat i verden for - nemlig at føre en samtale.

Selvom kvaliteten for både opkald og mobilt internet er styrket de seneste år, er der stadig markant forskel på, hvor godt mobiler klarer sig.

Nu tænker du nok, at det er klart, der er forskel på en topmobil til 10-15.000 kroner og en discount-model til 2.000 kroner. Men selv blandt de dyre topmodeller fra verdens førende mobilproducenter er der kvalitetsforskelle, der er er til at tage og føle på.

Læs også: Sådan får du den bedste opladning af mobilen

Stor undersøgelse af 18 topmodeller

Det ved vi takket være en grundig undersøgelse, som er foretaget på Aalborg Universitet.

Forskerne Gert Frølund Pedersen og Huaqiang Gao har nemlig haft fingre i 18 nyere topmodeller for at se, hvordan telefonerne præsterer inden for de mest grundlæggende parametre for mobilbrug: Telefoni og data.

Den grundige undersøgelse tog højde for en stribe forskellige parametre, fx hvilken hånd telefonen blev holdt i samt hvilket frekvensområde, der blev målt på.

Læs også: Her er den bedste mobil lige nu

Her er de bedste telefoner til data

Resultaterne varierer alt efter om telefonen blev holdt i højre eller venstre hånd, men generelt klarede Apples telefoner sig bedst, mens Xiaomi og Nokias topmodeller haltede længst efter.

Ifølge undersøgelsen var det følgende modeller, der havde den bedste datadækning i det, de kalder "Free space" - altså hvor der ikke er en hånd til at forstyrre signalet.

Her er listen over de bedste telefoner til data testet i free space:

  1. iPhone SE 
  2. iPhone 13 Pro
  3. iPhone 12 
  4. iPhone 12 pro
  5. iPhone 14
  6. Motorola Edge 30 Pro 
  7. Samsung Galaxy S22 
  8. iPhone 13
  9. iPhone 12 mini
  10. iPhone 13 Pro Max
  11. Sony Xperia 5 III
  12. iPhone 13 mini 
  13. Samsung Galaxy S22+
  14. Samsung Galaxy S22 Ultra
  15. Xiaomi Redmi Note 11 Pro 
  16. OnePlus 10 Pro
  17. Xiaomi 12
  18. Nokia G50

Bedst til data med venstre hånd:

  1. iPhone SE
  2. Motorola Edge 30 Pro
  3. Sony Xperia 5 III

Dårligst i denne kategori var Xiaomi Redmi Note 11 Pro.


Bedst til data med højre hånd:

  1. iPhone 13
  2. iPhone 13 Pro
  3. Motorola Edge 30 Pro

Dårligst i denne kategori var ligeledes Xiaomi Redmi Note 11 Pro.

Vil du se hele listen specificeret ud med resultater for højre og venstre hånd også, kan du læse hele undersøgelsen her.

Læs også: Juice jacking: USB-opladere kan snige skadelig software ind på din mobil

Her er de bedste telefoner til samtale

Undersøgelsen viste også forskelle på opkaldskvalitet mellem de udvalgte modeller. 

Igen var undersøgelsen opdelt i målinger for telefonen i højre og venstre hånd, og der var ganske stor forskel på, hvilke telefoner, der klarede sig bedst på de parametre.

Her er listen over de bedste telefoner til samtale testet i free space:

  1. Motorola Edge 30 Pro
  2. iPhone 14
  3. Sony Xperia 5 III
  4. Samsung Galaxy S22
  5. Samsung Galaxy S22 Ultra
  6. Samsung Galaxy S22+
  7. Nokia G50
  8. Xiaomi 12
  9. iPhone 13
  10. iPhone 13 Pro Max
  11. iPhone 12 mini
  12. iPhone 12
  13. iPhone SE
  14. iPhone 12 pro
  15. Xiaomi Redmi Note 11 Pro
  16. iPhone 13 Pro
  17. iPhone 13 mini
  18. OnePlus 10 Pro

Samtale med telefonen i venstre hånd:

  1. Sony Xperia 5 III
  2. Samsung Galaxy S22
  3. OnePlus 10 Pro

Dårligst i denne kategori var iPhone 13 mini. Her kan man måske forestille sig, at telefonens begrænsede størrelse har haft dårlig indflydelse på samtalekvaliteten.


Samtale med telefonen i højre hånd:

  1. OnePlus 10 Pro
  2. iPhone 13 Pro
  3. iPhone 12 Mini

På en 18. plads og sidst i denne kategori var Samsung Galaxy S22+.

Vil du se hele listen specificeret ud med resultater for højre og venstre hånd også, kan du læse hele undersøgelsen her.

Mobildækningen bliver bedre

2023-undersøgelsen for mobildækning er på ingen måde den første af sin art.

Forskerne fra Aalborg Universitet har således lavet versioner af undersøgelsen de seneste 20 år. Senest Komputer for alle beskrev undersøgelserne var i denne artikel fra 2019.

Og gennem årene er der trods alt sket positivt med dækningen . Den er blevet bedre - for både de bedste og de dårligste modeller.

Testen er lavet i et kontrolleret miljø på Aalborg Universitet (AAU) efter de metoder, som mobilproducenterne også selv anvender internt.

Du kan læse undersøgelsen af mobilantenner i dens helhed her (PDF på engelsk),

Måske er du interesseret i ...