Googles søgemaskine er vi mange, der bruger på daglig basis og har gjort det siden de digitale tiders morgen.
Det betyder dog ikke, at Google stopper med at udvikle søgemaskinen.
Tværtimod bliver Googles søgefunktion hyppigt justeret og opdateret, og det kan du især mærke i disse dage, hvis du bruger din smartphone til at søge efter informationer.
Søger du med Google på din telefon, vil du nemlig opleve, at det ser lidt anderledes ud, end det plejer. For Google er i færd med at lave det visuelle udtryk om, så du lettere kan finde det, du leder efter med mobilen. Det skriver teknologi-mastodonten i et blogopslag.

Opdateringerne til Googles mobilsøgninger skal gøre det lettere og bedre for dig at bruge Google på mobilen.
© GoogleSøgeresultater i fokus
Googles nye design af søgemaskinen på smartphones har, ifølge Google selv, søgeresultaterne i fokus.
Søgeresultaterne vil således nu have større tekst, mindre skygge og bedre brug af farver til at understrege informationer.
Når vi søger efter noget med vores telefoner, vil vi have informationerne så hurtigt som muligt, og dét er ifølge Google årsagen til, at det nye design fokuserer så meget på søgeresultaterne.
LÆS OGSÅ: Google laver faktatjek på søgninger på coronavaccine

Sådan ser det ud, når du bruger Google på telefonen efter den nye opdatering.
© GoogleFlere farver og større skrift
Google har i bestræbelserne på at fremhæve søgeresultaterne blandt andet gjort teksten lettere at læse.
Skriftstørrelsen er blevet større og mere tydelig, og skrifttypen minder mere om den, du kender fra eksempelvis Gmail.

Sådan vil Google fremover vise dine søgeresultater på mobilen. Formålet er, at du let og hurtigt får de oplysninger, du søger - og at de er lette at læse på en lille skærm.
© GoogleVigtige oplysninger bliver desuden fremhævet med farver. Google skriver i sit blogopslag, at målet med farverne er at hjælpe os med at få øje på det mest væsentlige, vi søger efter, uden at det bliver distraherende.
Google oplyser, at opdateringen af søgemaskinen til mobiltelefonen er ved at blive rullet ud i disse dage. Du kan derfor forvente en designmæssig ny søgemaskine inden længe.
LÆS OGSÅ: Nu bliver dine søgninger i Google endnu mere præcise
