Huawei Harmony OS

Huaweis nye styresystem HarmonyOS er ikke kun til din Huawei-mobil. Det skal også drive firmaets smartwatches, smart TV og navigation i bilen. 

© ThamKC / Shutterstock.com

HarmonyOS: Huawei lancerer nyt mobilt styresystem

I den senere tid har kinesiske Huawei risikeret at miste retten til styresystemet Android, og det har fået elektronikgiganten til nu at lancere sit helt eget styresystem. Det har fået navnet HarmonyOS


I den verserende handelskrig mellem USA og Kina røg elektronikvirksomheden Huawei lige ind midt på slagmarken, da Trump nægtede kineserne adgang til Googles Android-styresystem. 

Seks uger senere forlød det dog, at Huawei alligevel godt måtte bruge Android og Google Play, men usikkerheden havde da allerede haft katastrofal effekt på firmaets salg udenfor Kina. 

> Læs også: Google dropper Huawei - hvad betyder det for dig?

HarmonyOS til en lang række enheder

Som et modtræk til den noget usikre situation lancerede Huawei i sidste uge deres helt eget, nye styresystem, som er døbt HarmonyOS. 

Den nye software skal drive firmaets smartphones, og er også tiltænkt styringen af smart TV, biler, smarte ure og andre intelligente enheder. 

Dermed kan Huawei i fremtiden gøre sig mindre afhængig af amerikansk indflydelse, og måske kan det nye HarmonyOS vise sig så bæredygtigt, at det på sigt kan tage markedsandele fra de dominerende styresystemer Android og iOS.

Huawei siger selv, at det nye styresystem HarmonyOS adskiller sig markant fra både iOS og Android.

Huawei HarmonyOS smartwatch

I første omgang skal HarmonyOS testes af i smartwatches og på smarte fjernsyn. Herefter kommer bilens navigation, og i tredje etape kommer HarmonyOS til Huaweis mobiltelefoner. 

© ThamKC / Shutterstock.com

HarmonyOS skal prøvekøres på skærme og ure

I første omgang skal HarmonyOS installeres på smarte skærme og smart watches, og først senere lanceres HarmonyOS sammen med smartphones.

I sig selv er det ikke helt uset, at et elektronikfirma opererer med flere styresystemer.

Samsung bruger Android i deres smartphones, og har deres eget Tizen-system til fx ure og fjernsyn.

På samme måde anvender LG webOS til mange af deres fjernsyn, mens deres telefoner anvender Android.

Har du ikke mod på at kaste dig ud i et nyt styresystem, har vi kigget på, hvilke mobiler, du kan vælge, hvis du vil gå udenom Huawei i artiklen her.

Måske er du interesseret i ...