Ransomware-bagmænd vender ofte tilbage efter de har fået deres løn første gang.
Ransomware-bagmænd vender tilbage

Man kan ikke stole på kriminelle. Betaler du bagmændene for at låse dine filer op efter et ransomware-angreb, er der stor risiko for at de malker dig for penge igen.

Ransomware-bagmænd vender tilbage

Hvis man betaler de kriminelle, når de kræver en løsesum efter et ransomware-angreb, er det overvejende sandsynligt, at man kort tid efter rammes af endnu et angreb.

Der er næppe nogen tvivl om, at bagmændene til ransomware-angreb, hvor dine filer tages som gidsler, er ganske uden skrupler.

Den viden er nu endnu engang cementeret i en ny undersøgelse.

I den nye undersøgelse af sikkerhedsfirmaet Cybereason, viser det sig at hele 80 procent af de virksomheder og organisationer, som én gang er blevet ramt af ransomware og har valgt at betale bagmændene, kort tid efter rammes igen.

46 procent af de ramte mener, at det er de samme bagmænd, der endnu en gang slår til, fordi de ved at virksomheden er villig til at betale.

> Læs også: Hvad er ransomware?

Du bør aldrig betale løsesum

Hvis du ikke har en opdateret sikkerhedskopi af dine vigtigste filer, og de pludselig krypteres af ransomware på pc'en, er det naturligvis fristende blot at betale bagmændene for at få dekrypteringsnøglen.

Men som undersøgelsen viser, kan det være en farlig vej at gå, da du kan ende med at komme ind i en spiral af afpresning, fordi de kriminelle opdager, at du er villig til at betale dem.

> Læs også: Ransomware - kan du modstå et angreb?

Nyt ransomwareangreb dagen efter

Men det at betale løsesummen er ikke ensbetydende med, at du får dine filer igen.

I undersøgelsen, hvor 1.263 sikkerhedsansvarlige fra virksomheder over hele verden har svaret, viser det sig, at tre procent af de ramte aldrig fik deres data igen - trods betaling.

I ét grelt tilfælde betalte en virksomheder millioner af dollars til bagmændene for at få låst filerne op - og blev så allerede dagen efter filerne var dekrypterede ramt af endnu et angreb.

Ramt af ransomware trods beskyttelse

Respondenterne i undersøgelsen var alle professionelle, og 81 procent af de adspurgte var på forhånd godt forberedte på ransomware, mens 73 procent allerede havde procedurer på plads for at undgå et angreb. 

Alligevel blev de ramt som alle os andre.

Det viser, at selv det mindste svage led kan være nok til at give de kriminelle adgang til at placere ransomware på pc'en. 

Reducer risikoen for ransomwareangreb

Risikoen for at blive ramt af ransomware bliver dog reduceret markant, hvis du har styr på sikkerheden på din computer. 

Det kan du fx gøre med vores Sikkerhedspakke, som består af seks programmer, som tilsammen giver dig den bedste beskyttelse mod ransomware, virus, malware og meget mere. 

> Læs mere om Sikkerhedspakken i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...