spam mail

Får du en e-mail om udbetaling, så er der sandsynligvis tale om snyd, vurderer en ny rapport.

© Shutterstock

Dette er tegnene på fupmails

Du skal være særligt på vagt, hvis du modtager e-mails om udbetaling af penge, hastebeskeder og dokumenter. Det er nemlig tegn på fupmails, lyder det fra sikkerhedsfirmaet Proofpoint.

2. oktober 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Alarmklokkerne bør ringe for fuld kraft, hvis du modtager e-mails, hvor ordene i emnefeltet handler om penge, forespørgsler, hastebeskeder eller dokumenter. 

Disse fire emner er nemlig dem, de it-kriminelle oftest tyr til, når de vil forsøge at snyde dig til at afgive personlige oplysninger eller installere farlige programmer. Det viser en opgørelse fra sikkerhedsfirmaet Proofpoint, der har gennemgået millionvis af fupmails udsendt i årets første seks måneder.

Hele 18 procent af de udsendte fupmails handler om betalinger, for eksempel udbetaling af penge fra SKAT eller betalingstjenesten PayPal. 

I hele 9 ud af 10 tilfælde vil afsenderen desuden se ud til at være en anerkendt kilde som netop SKAT eller PayPal, fortæller Proofpoint.

Sådan bliver du snydt af svindelmails

De mange fupmails bruger et væld af tricks til at ramme dig og din pc. 

De kan fx indgå i e-mailkorrespondancer, hvor offeret over tid blødgøres med en historie, og der til sidst skal overføres penge til bagmanden. 

De farlige emails kan også indeholde links, der fører til hjemmesider, hvor du skal aflevere personlige oplysninger, for eksempel kreditkortoplysninger. 

Flere af de farlige mails har også vedhæftede filer, som - hvis du klikker på dem - kan inficere din computer med ondsindede programmer, der låser dine filer og kræver en løsesum for at åbne dem igen - såkaldt ransomware.

Læs også: Hvad er ransomware og hvordan kidnapper ransomware dine filer?

Beskyt dig mod de falske mails

Du beskytter dig bedst muligt ved at have de kritiske briller på, og bruge din sunde fornuft, når du tjekker mails.

Desuden kan du ofte genkende de farlige e-mails på, at afsenderen bruger en obskur e-mail, selvom det ser ud til, at den stammer fra SKAT. 

Du kan også tjekke validiteten af links i e-mails ved at føre markøren over linket og tjekke, hvilken adresse som det fører til i browser-vinduets nederste venstre hjørne.

Læs også: 6 gode råd til at spotte spam og svindelmails

Redaktionen anbefaler: Få en komplet sikkerhedspakke nu

Hvis du vil undgå, at din pc bliver ramt af ransomware eller virus, hvis du kommer til at klikke på et link i en farlig mail, bør du sikre pc'en med det samme.

Komputer for alle har samlet 10 stærke programmer i en komplet sikkerhedspakke. Programmerne er nøje udvalgt og gennemtestet af vores eksperter, og du finder altid den nyeste version til download i Fordelszonen her på Komputer.dk.

Til hvert program får du en grundig trin for trin-guide, som hjælper dig gennem installationsprocessen, så du kan sikre din pc bedst muligt.

> Lige nu får du et nummer af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. Læs mere her.

Måske er du interesseret i ...