Hvad er hacking?
Hacking

Hvad er hacking? Bliv klogere på hackere og typer af hacking.

Hvad er hacking?

Den findes gode hackere, onde hackere og så findes der dem ind imellem. I denne artikel fortæller vi om hacking og de forskellige begreb, du skal kende.

I 1960'erne opstod et begreb, som i dag fylder stadig mere i vores dagligdag: Hacking.

Det skete på Massachusetts Institute of Technology i USA – bedst kendt som MIT.

Her var "hackere" et ord unge nørdede studerende, med særlige evner inden for teknologi og programmering.

I dag er hacking noget ganske andet.

Hvad betyder hacking?

Kort fortalt betyder hacking, at en person tvinger sig uautoriseret adgang til en fremmed computer.

Det kan ske i det små i form af uskyldige drengestreger eller overvågning af fx en ægtefælle. Men det kan også ske i helt stor format som et led i digital krigsførsel mellem nationer som fx Rusland og USA.

Formålet med at hacke og også meget forskelligt. De fleste tror formentlig, at en hacker er en ondsindet type, som vil skade dig, lure gennem dit webkamera og inficere din pc med alverdens snavs. Men der findes faktisk også gode hackere. Dem kan du læse om længere nede i artiklen.

Hvordan foregår hacking?

Hacking foregår typisk, fordi der findes en sårbarhed i det system, der angribes.

Sårbarheden kan være menneskelig karakter, som når du fx uforvarende klikker på et farligt link, der tillader en hacker at få adgang til din pc. Eller der kan være tale om en fejl i systemerne, fx i forbindelse med forældede programmerne, der giver hackerne en bagvej ind i systemet.

Samme skjulte adgang kan hackere få, hvis det lykkes dem at placere en virus, en keylogger eller et tredje skadeligt program på din computer.

På den måde kan hackeren bryde ind på din pc og stjæle dine personlige oplysninger, få adgang til din netbank, dine adgangskoder osv.

Der er også tale om hacking, hvis man skaffer sig adgang til andres konti på sociale medier som fx Facebook.

> Læs også, hvordan du beskytter din mobil mod hackere her

Hacking typer
Hacker

Der findes forskellige typer af hackere, som har forskellige formål med at hacke. Der findes både gode og onde hackere.

Forskellige hacker-typer

I virkeligheden findes der mange forskellige typer af hackere, som har forskellige formål med deres foretagende.

Nogle hackere er gode hackere, som hjælper med at identificere sikkerhedshuller, så virksomheder kan lukke dem, inden de onde hackere får mulighed for at udnytte hullerne. Andre hacker bare for sjov.

Men forenklet kan man dele hackere op i tre typer - black hat, white hat og grey hat.


Hvad er en white hat hacker?

White hat hackere er "etiske" hackere. 

Det er teknisk kyndige og sikkerhedseksperter, der leder efter sikkerhedshuller for fx store firmaer, og på den måde ruster firmaet til at lukke hullerne, før de opdages af black hat hackere.

> Læs, hvordan en white hat hacker arbejder i denne artikel fra Komputer for alle

Hvad en black hat hacker?

En black hat hacker er med andre ord årsagen til, at der finde white hat hackere.

En hacker i sort hat er også kendt som en cracker. Der er tale om hackere, som tvinger sig adgang til andres computere med et skidt formål for øje.

Det kan fx være at skaffe sig adgang til data, som kan sælges på nettet eller bruges til at afpresse ejeren. Hacking kan også bruges som et destruktivt middel til at bringe et system helt i knæ.

Hvad er en grey hat hacker?

En hacker med "grå hat" er som navnet indikeret en mellemting mellem en black hat og en white hat.

En grey hat hacker vil fx lede efter sårbarheder i en virksomheds system uden at fortælle virksomheden om det på forhånd.

Til gengæld vil de grå hackere ikke udnytte, de sårbarheder de finder, men typisk give virksomheden besked om sikkerhedshullet.

3 tips til at undgå at blive udsat for hacking:

  1. Hold dine programmer opdaterede. Producenterne sørger for at lukke sikkerhedshuller, når de opdager dem, men det er dig, der skal sørge for at opdatere programmet på din egen pc. Det gør du let med et program som Patch My PC.

  2. Beskyt pc'en med et antivirusprogram. Det bremser måske ikke en hacker, men det hjælper dig til at identificere, om en hacker har lagt farlige filer eller andet på din pc, ligesom det beskytter dig mod ransomware og andre digitale trusler.

  3. Brug din sunde fornuft. Vær skeptisk og forsigtig, når du færdes på nettet, eller modtager kryptiske mails i din indbakke. Lad være med at klikke på links eller downloade filer fra hjemmesider eller afsendere, som du ikke kender. 

> Beskyt din pc bedst muligt med Komputer for alles Sikkerhedspakke, som er fem stærke programmer, der beskytter dig mod de farligste digitale trusler. Læs mere om Sikkerhedspakken her 

Beskyt dig mod hackere med Sikkerhedspakken

Den bedste beskyttelse mod hackere er af præventiv karakter.

Med et godt antivirusprogram samt et program til at opdatere dit software, er du allerede godt på vej til at sikre.

Du får dette samt fire andre stærke programmer i Komputer for alles sikkerhedspakke i Fordelszonen.

Måske er du interesseret i ...