Red mobilen fra hackere og ransomware.

Er din telefon blevet overtaget af en hacker? Læs her, hvad du så gør. 

© Shutterstock

Sådan redder du din telefon fra hackerne

Undgå af miste dine dyrebare billeder, video og filer fra mobilen, hvis den pludselig bliver overtaget af hackere, der kræver løsepenge for at give dig adgang til mobilen igen.

Gode råd er dyre, hvis billedet på din telefon pludselig skifter farve og et rødt trusselsbrev dukker op og siger, at du har 48 timer til at betale 5000 kroner, hvis ikke dine filer skal være tabt for altid.

Det er nemlig ingen spøg, hvis ransomware finder vej til din telefon. 

Det er her, vi har flere og flere af vores billeder og personlige informationer. Så hvad gør du, hvis din telefon pludselig rammes af ransomware?

> Læs også: Hvad er ransomware?

Typisk vil der være tale om en app på din telefon, som går ind og ‘låser’ din telefon, fx med et stort billede, som gør telefonen umulig at bruge – og dermed også fjerne app’en.

Men med lidt teknisk snilde kan du alligevel yde digital førstehjælp til din telefon.

Sådan fjerner du den skadelige software

Hvis du starter din telefon i ‘Sikker tilstand’, så deaktiveres alle apps og programmer, du har downloadet – inklusiv ransomware’en.

Efterfølgende kan du gå ind i telefonens indstillinger og fjerne den app, du mistænker for at være skadelig. Eller du kan tage backup af dine filer og nulstille telefonen, for at fjerne den skadelige software.

> Sådan beskytter du dine filer mod kidnapning - læs her

Vi viser dig her, hvordan du starter en Android-telefon i ‘Sikker tilstand’. Det vil måske hedde ‘Safe mode’ på din telefon. 

Vær desuden opmærksom på, at du måske tilgår ‘Sikker tilstand’ på en anden måde, end vi viser her.

Det kan derfor være nødvendigt at Google ‘Safe mode’ og så din telefonmodel for at finde ud af, hvordan du kommer ind i ‘Sikker tilstand’ på netop din telefon.

Sådan kommer du ind i Sikker tilstand:

  1. Sluk din telefon ved at holde Sluk-knappen inde.
  2. Tænd nu telefonen som normalt.
  3. Når du ser en opstarts-animation, skal du holde volumen ned-knappen inde, indtil du ser en tekst-menu på telefonen.
  4. Tryk nu på Safe mode for at starte telefonen op i sikker tilstand.
  5. Afinstaller nu den eller de skadelige apps, der har inficeret din telefon
  6. Genstart telefonen for at bruge den normalt igen. 

Måske er du interesseret i ...