Hvis der er ét program, som næsten alle pc-brugere har installeret på deres computer, er det værktøjet WinRAR. WinRAR er nemlig et uhyre populært arkiveringsværktøj, der bruges til at komprimere og dekomprimere filer og mapper.
LÆS OGSÅ: Google: Opdater din Chrome-browser straks
På den måde fylder filerne ikke så meget, og det er fx langt nemmere at sende dem afsted i en mail eller flytte dem over på en ekstern harddisk eller USB-nøgle.
Desværre er der netop opdaget et alvorligt sikkerhedshul i programmet, som kan give hackere og it-kriminelle adgang til din computer.
Sikkerhedshul udnyttet af Rusland
Sikkerhedshullet blev opdaget af Googles sikkerhedsafdeling, Threat Analysis Group (TAG), og afdelingen har blandt andet beskrevet, at sikkerhedshullet er blevet udnyttet af statsfinansierede hackergrupper fra blandt andet Rusland og Kina.
LÆS OGSÅ: Ekspert: Du er din egen største it-trussel
Sikkerhedsafdelingen hos Google mener desuden at vide, at hullet i WinRAR har være udnyttet siden starten af 2023.
Der er med andre ord tale om et ganske alvorligt sikkerhedshul, som bør lukkes til hurtigst muligt.
Sådan lukker du hullet i WinRAR
Det er derfor vigtigt, at du opdaterer WindRAR med det samme, hvis du har det installeret på din computer. Dit WinRAR-program bør være version 6.24 eller 6.23 – eller endnu nyere.
LÆS OGSÅ: Populære pc-eksperter hacket - sådan undgår du at blive ramt
WinRAR-programmet opdaterer dog ikke automatisk, så du skal manuelt ind og tjekke, hvilken version, du har. Hvis versionen er forældet, skal du hente den nyeste version på WinRARs hjemmeside.
- Åbn WinRAR og klik på Help i bjælken øverst.
- Herefter skal du klikke på About WinRAR.
- Du kan herefter se, hvilken version af WinRAR, du bruger.
- Har du en forældet version, bør du altså downloade og installere den nyeste version af WinRAR. Det kan du gøre på deres hjemmeside her.