Opdater nu: Netgear advarer om farligt sikkerhedshul
Opdater nu:

Netgear har opdaget et alvorligt sikkerhedshul – her kan du se, hvordan du lukker det. 

© Shutterstock

Opdater nu: Netgear advarer om farligt sikkerhedshul

Har du en Netgear router derhjemme? Så kan du her tjekke, om den er ramt at et nyopdaget og alvorligt sikkerhedshul.

5. januar 2023 af Niklas Ernst

En kæde er kun så stærk som det svageste led.

Det gælder også sikkerheden i dit hjem, hvor det kun kræver et enkelt sikkerhedshul eller brist, før hackere, it-kriminelle og ondsindet software kan få adgang til dit netværk og dermed også dine enheder og din data.

LÆS OGSÅ: Pas på de falske Google-annoncer

Det sikkerhedshul kan fx være i din router, som står for at fordele internettet fra din udbyder og til alle de internetforbundne enheder i dit hjem såsom tv’et, overvågningskameraer, telefoner og computere.

LÆS OGSÅ: Disse 16 farlige apps spreder malware på din telefon

Og står der Netgear på din router, bør du i disse dage være ekstra årvågen. Det viser sig nemlig, at Netgear har opdaget et både farligt og alvorligt sikkerhedshul i en række af virksomhedens routere.

Disse Netgear-routere er ramt

Ifølge Netgear selv findes sårbarheden i en række af virksomhedens populære routere. Det gælder blandt andet Wireless AC Nighthawk, Wireless AX Nighthawk og Wireless AC.

LÆS OGSÅ: Ny malware stjæler og låser dine filer på mobilen

I oversigten herunder kan du se alle de Netgear-routere, der er berørt at sikkerhedshullet, som gør det relativt nemt for hackere at få adgang til dit netværk. 

  • RAX40
  • RAX35
  • R6400v2
  • R6700v3
  • R6900P
  • R7000P
  • R7000P
  • R7960P
  • R8000P

Har du en af ovenstående routere fra Netgear stående i dit hjem, bør du altså tage affære, lyder opfordringen fra Netgear.

Sådan lukker du sikkerhedshullet

For at lukke sikkerhedshullet, skal du opdatere din routers firmware. Ifølge Netgear er det vigtigt, at du gør dette så hurtigt som muligt.

Når du skal opdatere din Netgear-routers firmware, skal du følge denne vejledning:

  1. Besøg Netgears support-side, som du finder her.
  2. Indtast dit modelnummer i søgefeltet og find din router.
  3. Klik herefter på Downloads.
  4. Under Current Versions skal du klikke den første titel, der starter med Firmware Version.
  5. Klik så på Release Notes.
  6. Følg herefter instruktionerne for at downloade og installere firmwaren i din router. 

Når routerens firmware er opdateret, er sikkerhedshullet lukket. Det er desuden altid en god idé at opdatere firmware regelmæssigt, så din router bliver så sikker som muligt. 

Det er også altid en god idé at sikre sig mod andre digitale trusler med vores store Sikkerhedspakke, som er en del af dit abonnement på Komputer for alle. 

Du finder pakken i Fordelszonen på linket her

Måske er du interesseret i ...