Hvordan kan mail blive sendt fra egen adresse af en hacker?

En hacker kan sende mails fra din egen mailadresse, men hvad betyder det, og hvordan kan du opdage det? Få svar på, hvordan du kan undgå at blive offer for spam mail sendt fra din egen adresse.

Hacker

Måske har du også oplevet, at hackere har sendt mails til dig - fra din egen mailadresse. Få forklaringen her.

© Shutterstock

“Goddag, jeg har hacket dine konti og taget kontrol over dit webkamera. Jeg har optaget din skærm og dig, mens du har besøgt hjemmesider med pornografisk indhold.”

Sådan kan såkaldt sextortion-mail indledes - og den slags mails havner i flere og flere mail-inbakker. Ofte hævder personen bag, at denne er i besiddelse af både afslørende billeder af dig og også har fået fingre i dine kodeord.

Og ofte er disse mails tilsyneladende sendt fra din egen mail, som personen dermed har fået adgang til.

Den gode nyhed er, at langt størstedelen af tiden ikke er tilfældet.

I denne artikel får du råd til at lure hackerens trick samt undgå at falde i fælden.

Sådan lurer du hackerens trick

Idéen med at sende mailen, så det ser ud som om, den er sendt fra din mail, er, at det så ligner, personen har hacket og overtaget din mail.

Men i virkeligheden har vedkommende blot benyttet en mail-server og et specielt stykke mailsoftware, som kan ændre i afsenderen af mailen. Det ser derfor bare ud som om, at mailen er sendt fra din mailkonto.

Typisk kan du klikke på "Se detaljer", “Vis oprindelig” eller lignende, og se, om mailen rent faktisk er sendt fra din e-post konto, eller om der gemmer sig en anden afsender bag.

hacker mail

Vi har her klikket på "Oprindelig meddelelse". Og efter lidt detektivarbejde kan vi se, at mailen ikke er sendt af os selv, men derimod fra en kryptisk mailadresse, vi ikke kender. Det betyder altså, at hackeren ikke er lykkedes med at komme ind i vores mail-system.

© Komputer for alle

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt mailen typisk er sendt fra din emailadresse, kan du også gøre en anden ting. Klik på "Sendt" eller "Sendte mails".

Hvis du kan se mailen herinde, så er den sendt fra din mail. I så fald bør du tage en række sikkerhedsforanstaltning, fx ændre dine kodeord og aktivere totrins-bekræftelse hvis muligt.

Kan du ikke finde mailen i din "Sendt"-mappe, er det yderligere tegn på, at den er sendt fra en helt anden mailadresse.

> Læs også:6 råd som sikrer dig mod svindelmails

Undgå fælden: Slet de falske e-mails

Uanset hvad bør du altid slette mails, der hævder, at de har dine adgangskoder eller personlige oplysninger, og kræver et pengebeløb for at undlade at videresende kompromitterende billeder af dig til venner, kolleger og bekendte.

Er du kommet til at sende personlige oplysninger, skal du straks kontakte din bank og Politiet.

Derudover bør du også opdatere dine kodeord og sørge for, at de er gode og stærke.

> Læs også: Sådan får du den sikreste adgangskode