Har du givet dine adgangskoder et tjek for nylig for at se, om de lever op til de seneste krav?
Det kan der være god grund til, for kravene skærpes med jævne mellemrum.
Her får du de ifølge sikkerhedsfirmaet Norton vigtigste huskeregler og krav til dine adgangskoder:
Dét BØR du gøre for at have et sikkert password:
- Dine koder skal indeholde små og store bogstaver, tegn og tal.
- Dine koder skal minimum være 8 tegn lange, men helst helt oppe på 15 tegn. Jo flere tegn, jo sværere er de at knække.
- Brug afkortede sætninger i stedet for almindelige ord, fx kan "Jeg bor i København og hedder Mathias" forkortes til "Jegb1K&hedM".
- Skift dine koder med jævne mellemrum.
- Log ud fra hjemmesider, når du er færdig med at bruge dem.
- Brug en kodeordshusker, fx LastPass eller True Key, hvor du kan logge ind med dit ansigt. True Key finder du i Fordelszonen.
Dét må du IKKE gøre med dit kodeord:
- Skriv aldrig dine adgangskoder ned på papir.
- Genbrug aldrig dine koder på tværs af internettjenester.
- Tak aldrig ja til at lade din browser gemme dine adgangskoder.
- Brug aldrig verdens mest udbredte koder: 123456, Password eller lignende.
- Brug aldrig dit navn eller adresse uden at skjule det i en forkortelse.
Test hvor sikker din kode her:
Test din adgangskode her
OBS: Du bør ikke indtaste din rigtige adgangskode på hjemmesiden. Indtast i stedet et eksempel, der i opbygning minder om din egen kode.