1 mia. brugeres data fra LinkedIn og Facebook er til salg på nettet efhos LinkedIn og Facebook
Læk

Hvis du bruger Facebook eller LinkedIn, kan dine personlige oplysninger lige nu være til salg på det mørke internet.

Facebook og LinkedIn - en milliard konti til salg

På under to uger er der meldinger om enorme mængder personlige oplysninger fra LinkedIn og Facebook til salg på mørkenettet. Tjek hurtigt, om din konto er blandt de ramte.

Måske er dine personlige oplysninger fra Linkedin eller Facebook til salg lige nu. 

Hvis du bruger en af de to tjenester, skal du i hvert fald vide, at over en milliard konti er faldet i de forkerte hænder og lige nu er til salg på det såkaldte "sortenet" – den del af internettet, hvor kriminelle køber og sælger ulovlige data.

Der er tale om to gigantiske datasalg uden anden sammenhæng, end at de er sket med kort tids mellemrum. 

Først Facebook – nu LinkedIn

I begyndelsen af april stod det først klart, at 550 millioner Facebook-brugeres oplysninger var til salg efter et stort læk fra det sociale netværk. Ugen efter var det så det så kontooplysninger fra det  professionelle netværk LinkedIn, man kunne erhverve sig.

Hos LinkedIn var data fra over 500 millioner konti til salg. I følge LinkedIns oplysninger til Cybernews har der ikke været tale om et egentligt læk, men snarere, at oplysningerne var blevet indsamlet fra offentlig tilgængelige profiler hos tjenesten samt på andre hjemmesider.

> Læs også: Tjek, om du er ramt af Facebook-læk

Sådan tjekker du om din konto er lækket

Heldigvis kan du hurtigt få vished om din konto er blandt de ramte. Hjemmesiden Haveibeenpwned.com giver dig mulighed for at indtaste din mail-adresse og få at vide, om adressen og tilhørende data er kompromitteret.

Det gør du således:

  1. Gå til Haveibeenpwned.com
  2. Skriv din mailadresse eller dit telefonnummer i det store søgefelt, og klik på pwned
  3. Hvis der står Oh no pawned!, er din konto kompromitteret. Længere nede på siden kan du se en liste med de læk, som din konto er en del af. Databasen indeholder også data fra tidligere læk helt tilbage fra 2008; i alt over 11 milliarder konti.

Hvis en eller flere af dine konti er kompromitteret, bør du straks skifte kodeord på dem.

Du skal også skifte adgangskode, hvis du har brugt den lækkede adgangskode hos andre tjenester. 

> Læs her, hvordan du laver et sikkert kodeord - og husker det

Måske er du interesseret i ...