Acrobat Reader DC klar til download
Acrobat Reader

Adobe lukker kritiske sikkerhedshuller i programmer som deres PDF-reader.

© Shutterstock

Adobe lukker kritiske sikkerhedshuller

Adobe har udgivet sikkerhedsopdateringer til Adobe Acrobat og Adobe Reader, som lukker alvorlige sikkerhedshuller. Læs, hvad du skal gøre her.

22. marts 2020 af Martin Lorentsen

Adobe har lukket en række kritiske sikkerhedshuller i to af Adobes største programmer, der findes på mange computere verden over.

Adobe Acrobat og Adobe Reader, som du sandsynligvis bruger til at åbne, læse og printe PDF-filer, er de programmer, der nu har fået sikkerhedsopdateringer. 

Det skriver Bleeping Computer.

LÆS OGSÅ: Alle kan programmere en virus

9 kritiske sikkerhedshuller

Adobe sendte opdateringerne ud tirsdag den 17. marts for at lukke 13 sikkerhedshuller. 

4 sikkerhedshuller markerede som 'Vigtige' var fejl, som kunne give hackere adgang til information på din computer.

9 af sikkerhedshullerne var markerede som ‘kritiske’, fordi de gav hackere adgang til at lave skadelige PDF-filer.

Hackere kunne herefter udnytte sårbarhederne til at styre din computer, hvis den var blevet inficeret af en skadelig PDF-fil.

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige PDF-reader

Opdater dine programmer

Adobe anbefaler, at du opdaterer til de seneste versioner af en række programmer. Det drejer sig om: 

  • Acrobat DC 
  • Acrobat Reader DC 
  • Acrobat 2017 
  • Acrobat Reader 2017 
  • Acrobat 2015 
  • Acrobat Reader 2015.

For at opdatere dit Adobe-program skal du klikke på Hjælp i værktøjslinjen i toppen af programmet. Herefter skal du klikke på Søg efter opdateringer.

Når programmet har søgt efter opdateringer, klikker du på Hent og installer, hvis du kan se, at der er en opdatering til dit program.

Det er en god idé, at du regelmæssigt tjekker, om der er opdateringer til dine programmer på computeren. 

Det kan programmet Patch My Pc hjælpe dig med. Læs mere om det, og se hvordan du henter det fra Fordelszonen her. 

LÆS OGSÅ: Giv din computer et sikkerhedstjek

Måske er du interesseret i ...