pdf reader

Når du skal læse pdf-filer på din pc eller mobil, har du brug for en pdf-reader. 

Vælg den rigtige læser til dine PDF'er

PDF-filer er ikke til at komme udenom, når du fx skal læse beskeder fra eBoks eller det offentlige. Her får du det store overblik over, hvordan du bedst læser filerne på pc og mobil.

3. december 2018 af Henning Dadkhah Rasmussen

Allerede i 1993 forudså firmaet Adobe, at vi snart ville få behov for at sende masser af dokumenter elektronisk, og opfandt formatet PDF - længe før internettet havde erobret verden. 

Firmaet fik ret i sin spådom, og i dag er PDF verdens mest udbredte dokumentformat, som bruges til de fleste dokumenter fra det offentlige, din bank og andre virksomheder. 

Selv i privat regi kommer vi ikke udenom formatet, der har den fordel, at det ofte fylder mindre end originaldokumenter i fx Word og kan læses på tværs af enheder og styresystemer. 

Vælg den rigtige PDF-reader

For at læse PDF'er på din pc eller smartphone skal du bruge en PDF-reader - altså et program, som kan læse din PDF-fil. 

Til pc'en er Adobe Reader for mange det oplagte valg, men det fylder rigtig meget på din pc. Med en størrelse på flere 100 megabytes - og et væsentligt aftryk på din computers CPU - vil vi i stedet anbefale et lettere alternativ. 

Foxit Reader, som du kan hente gratis i Fordelszonen via dette link (hvis du abonnerer på Komputer for alle), fylder blot omkring 10 MB og er glimrende til at vise indholdet af PDF'er. 

Og har du Windows 10 på din pc, er styresystemet faktisk i sig selv i stand til at vise PDF'er i browseren Edge. Så må du dog leve med de mest basale indstillinger.

pdf reader for android

Adobe Acrobat Reader er en god PDF-reader til din Android-mobil, men til din pc er der andre alternativer

Læs PDF'er på din smartphone

Hvad Adobe næppe kunne forudse tilbage i 1993 er, at de fleste i dag modtager mails og beskeder fra det offentlige direkte på telefonens skærm.

Dermed har du også behov for en PDF-læser til din smartphone. Her anbefaler vi Adobe Acrobat Reader til iPhone eller samme app til Android. 

I modsætning til pc-udgaven, virker appen let og hurtig på din telefon.

Her kan du se en video af Adobes præsentation af Acrobat 1.0, som for første gang kunne lave dokumenter om til PDF-filer. 

Driller PDF'erne for dig?

I Komputer for alles Spørg os-forum kan du læse andres it-relaterede spørgsmål og vores eksperters svar.

Hvis du abonnerer på bladet, kan du også selv logge ind og stille spørgsmål til vores eksperter døgnet rundt, og måske endda få andre læseres erfaringer med tilsvarende problemer.

Lige nu kan du prøve et nummer af Komputer for alle og få adgang til både Spørg os-forum og Fordelszonen med over 300 sikre og gennemtestede programmer for kun 29 kroner. 

Måske er du interesseret i ...