10 tips: Sådan spotter du falske AI-billeder

Det er nærmest umuligt at se forskel på virkelige og falske billeder lavet med AI. Tag vores test og se, om du kan se forskel – og lær at spotte de falske billeder.

Billeder lavet med kunstig intelligens - AI
© Google

Falske billeder skabt af kunstig intelligens er overalt. Og især på sociale medier.

Her kan de vise sig i et væld af forskellige former; det kan være madbilleder, billeder af søde dyr og babyer eller forskellige versioner af Jesus.

Læs også: ChatGPT: Prøv chatrobotten, som alle snakker om - på dansk

Fælles for billederne er, at de umiddelbart ser ægte ud. Men i stedet for at være ægte fotografier eller billeder skabt af mennesker, er de skabt ved hjælp af AI-værktøjer som Midjourney, Dall-e og lignende.

Faktisk anslås det, at der er skabt mere end 15 milliarder billeder ved hjælp af kunstig intelligens.

Men hvordan spotter vi de falske billeder, særligt på sociale medier, så vi kan undgå dem?

AI-billeder har ofte en mærkelig glød

Selvom syntetiske billeder ofte ligner den ægte vare, er der også ting, du kan kigge efter, som kan afsløre dem. Fx har billederne ofte en særlig glans eller glød over sig, og lyssætningen er altid underligt perfekt eller overdrevet.

Læs også: Microsoft samler de bedste værktøjer i den ultimative AI-app

Er der tale om et billede på sociale medier, vil det også være oplagt at kigge på, hvilken konto, der har delt billedet. Deler kontoen indhold hvert 5. minut af billeder, der ligner hinanden, er der stor sandsynlighed for, at det er en bot-konto, som helt af sig selv spytter AI-generet indhold ud på fx Facebook.

Læs også: Microsoft lancerer ny Copilot-tast på tastaturet

Den primære årsag til den slags er for at få flere likes, kommentarer og delinger, så Facebook-siderne kan bruge deres konti til annoncer. Altså en relativt uskyldig affære.

Men det er ikke kun på Facebook og andre sociale medier, billederne breder sig, og de kunstige billeder rummer også mere skræmmende og ganske vidtrækkende perspektiver for den måde, vi skal navigere i information på sociale medier og på nettet generelt.

Men hvor god er du mon selv til at spotte de falske billeder? I vores test herunder bliver du præsenteret for et billede og skal så vurdere, om det er lavet af en kunstig intelligens eller ej.

Falske billeder kan vildlede og snyde

Al-genererede billeder kan bruges til at skabe falske nyheder, manipulere den offentlige mening og påvirke politiske valg. De kan forestille begivenheder, der aldrig har fundet sted eller forvride virkelige hændelser, hvilket gør det svært for brugere at skelne mellem sandt og falsk.

Læs også: Google Bard: Sådan bruger du Googles kunstige intelligens

Personer kan tilmed blive ofre for deepfake-teknologi, hvor deres ansigter og kroppe manipuleres til billeder og videoer uden deres samtykke. De kan bruges til cybermobning, hævnporno eller falske anklager, hvilket kan have ekstremt alvorlige konsekvenser for de berørte. For slet ikke at tale om, hvad den slags billeder kan betyde i politik - fx i den amerikanske valgkamp.

Læs også: Sådan bruger du ChatGPT på mobilen

Derfor er der også sat arbejde i gang, hos fx Meta, der står bag Facebook og Instagram, men også lovgivningsarbejde i EU, der skal sikre, at det fremstår tydeligt, når vi bliver præsenteret for falske billeder.

Indtil da må du selv spotte de falske billeder. Hvordan du gør det, kan du læse i vores artikel herunder, hvor du får 10 konkrete tips til at spotte et falsk billede.

Test dig selv

Det bliver sværere og sværere at afgøre, om et billede, du ser på sociale medier, er ægte eller ej. For i dag er den kunstige intelligens så avanceret og teknisk dygtig, at grænserne mellem syntetisk og virkelighed flyder sammen. Prøv vores test, hvor du skal vurdere, om det er menneske eller maskine, der står bag hvert enkelt billede.

Tip 1: Ser teksten mærkelig ud?

Selvom AI-værktøjer udvikler sig med syvmileskridt, er der stadig detaljer og opgaver, som værktøjerne har svært ved. Det gælder blandt andet tekst, som hurtigt kommer til at ligne mærkelige tegn og ulæselige hieroglyffer nærmere end normale bogstaver. Kig derfor på skilte, bøger, eller anden form for tekst i det billede, du forsøger at afgøre er ægte eller ej.

Tip: 2: Er der åbenlyse fejl i billedet?

Det lyder indlysende, men kan alligevel være nemt at overse; en nem måde at spotte AI-billeder på, er at kigge efter fejl i billedet. Det kan være stole med tre ben, manglende kropsdele eller elementer, der ikke burde hænge sammen, men som alligevel gør det. Den slags fejl er svære at se, når man hurtigt kigger på et værk, fordi man i den situation kigger på hele billedet, men de bliver tydelige, når man gransker billedet grundigt og vurderer
de enkelte detaljer i motivet.

Tip 3: Overdrevet skarphed og lys

Mange billeder skabt af kunstig intelligens har en ekstrem skarphed og lyssætning, særligt når det kommer til portrætter af mennesker. Særligt ansigter har en tendens til at blive gjort overskarpe. Lyssætningen er ofte overdrevet god, nærmest magisk, og hele billedet glinser og skinner, hvilket kan være udtryk for, at der er tale om et falsk billede.

Tip 4: Giv baggrunden et godt tjek

Ofte er elementerne i baggrunden ikke lige så detaljerede som motivet i forgrunden af billedet. Det vil derfor være muligt at se objekter med fejl og lignende i baggrunden. Baggrunden er desuden tit kunstigt sløret. Mere sløret, end hvis der var tale om et fotografi eller et menneskeskabt billede.

Tip 5: Er håret naturligt?

Enhver, der har prøvet at tegne hår, ved, at det ikke er nogen nem opgave. Heller ikke, hvis man er en avanceret og veltrænet kunstig intelligens. Derfor kan det være nødvendigt at kigge på hårpragten og vurdere, om håret ser realistisk ud, for at afgøre, om der er tale om et syntetisk billede eller ej. Det kan være alt håret, der er problematisk, eller blot en mindre del.

Tip 6: Hvor mange fingre kan du tælle?

Nogle ting er notorisk svært for kunstig intelligens at genskabe. Én af disse er realistiske hænder. Ofte vil en hånd således være udstyret med flere eller færre end fem fingre. En klar indikation af, at der er tale om et falsk billede. Det kan også være svært at få hånden til at holde fast om noget.

Tip 7: Kig efter skjulte budskaber

Mange AI-billedværktøjer rummer i dag en funktion, hvor det er muligt at indlejre skjulte billeder eller budskaber i billedet. Typisk kan man se et skjult billede inde i billedet, hvis man ser det langt væk fra, eller kniber øjnene sammen, så billedet bliver mere sløret. Det kan fx være et billede af Jesus, som er skjult i et ellers helt almindeligt udseende landskab.

Tip 8: Vær på vagt for søde motiver

Har du set små hundehvalpe i en kurv med babyer, der poserer sødt og nuttet? Så er der stor chance for, at der er tale om et værk skabt med kunstig intelligens. Det er indhold lavet til sociale medier for at skabe interaktioner, altså likes, kommentarer og delinger, som så kan omsættes til profit for bagmændene. Så tænk dig om, før du deler det videre med dine venner på Facebook.

Tip 9: Overretoucheret hud og teksturer

Når kunstig intelligens skal skabe hud, ser det sjældent særlig ægte ud. Det er i stedet over-retoucheret og for glat og glinsende i forhold til, hvordan hud i virkeligheden ser ud. Generelt kan du kigge efter teksturer på billedet og tjekke, om de stemmer overens med, hvordan de burde være i virkeligheden. Hvad enten det drejer sig om hud, blade eller vægge.

Tip 10: Få computeren til at tjekke billedet

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt det er et ægte eller falsk billede, du er stødt på, kan du bruge din computer til at tjekke, om billedet er skabt af kunstig intelligens. Der findes flere værktøjer, der tjekker og analyserer billeder og giver et bud på, om det er menneskeskabt eller ej. Et af de bedste værktøjer til opgaven er hjemmesiden Illuminarty, hvor du ganske nemt og hurtigt uploader det pågældende billede til hjemmesiden illuminarty.ai, og værktøjet så giver sit bud på, om det er skabt af menneske eller maskine. Værktøjet er gratis at bruge og giver hurtigt svar.

Magasin-artikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.