En firewall sørger for at lukke effektivt af for de porte, som ikke er nødvendige, så hackere ikke har fri adgang til din computer udefra.
Firewallen holder også øje med, hvilke programmer der forsøger at kommunikere ind eller ud af pc’en, og giver dig så mulighed for at afslå programmets forsøg – eller selv blokere programmet, hvis dets adfærd er mistænkelig.
I Windows 10 og 11 er der en effektiv firewall indbygget i sikkerhedsfunktionen Defender.
Desværre er den indbyggede firewall ikke særligt brugervenlig, så det er bestemt ikke ligetil at styre programmernes adgang.
> Læs også:Hvad er en firewall?
Overtager styringen af Windows' firewall
Abelssofts helt nye firewall-program EasyFirewall giver dig en nemmere mulighed for at styre den indbyggede firewall i Windows.
EasyFirewall overtager nemlig Windows Defender Firewall, der er indbygget i Windows, og giver dig mulighed for at acceptere og blokere programmer i stedet for at skulle den lange vej ind i Windows' Indstillinger.
I Abelssofts program kan du også på en nemmere måde oprette nye regler for, om dine installerede programmer må eller ikke må få adgang til internettet.
Det er også muligt i Windows’ egne indstillinger, men er langt fra så nemt og intuitivt som i EasyFirewall.
Derudover har programmet en funktion, vi ikke har set tidligere: Med den opfindsomme panik-knap kan du med et enkelt klik lukke alle pc’ens netværksforbindelser – og fx blokere et igangværende angreb eller stoppe download på din pc.
> Læs også: Hackerne retter fokus mod forbrugerne
Du kan få EasyFirewall gratis
Vi har netop lavet en aftale med tyske Abelssoft, der betyder at vi helt eksklusivt kan tilbyde Abelssoft EasyFirewall gratis til abonnenter på Komputer for alle.
Programmet koster ellers normalt 190 kroner.
Du finder programmet på vores hjemmeside her - du skal være logget ind med et abonnementsnummer for at downloade og installere programmet.
Hvis du tidligere har installeret et program fra Abelssoft, er EasyFirewall umiddelbart klar til brug efter installationen, når du har hentet det på vores hjemmeside.
Ellers skal du blot indtaste dit navn og emailadresse for at få den komplette udgave af programmet gratis.
Sådan bruger du Abelssoft EasyFirewall
I Komputer for alle 17/2023, kan du læse en komplet guide til, hvordan du brugerAbelssoft EasyFirewall, som du får eksklusivt med Komputer for alle.
I artiklen viser vi blandt andet, hvordan du opretter smarte netværksregler for dine programmer og bruger den geniale panik-knap, hvor du kan slukke for al netværkstrafik med et enkelt klik.
Du kan naturligvis også hente artiklen i PDF-format i Fordelszonen sammen med programmet.

