Automatiske påmindelser i Google Kalender og  Microsoft Outlook
Husk:

Det behøver ikke tage lang tid at holde computeren ved lige – så længe du gør det regelmæssigt. Her forklarer vi, hvordan du sætter en automatisk påmindelse, så du husker at give pc'en lidt ekstra kærlighed.

© Shutterstock

Sæt automatiske påmindelser i Google og Outlook

Intet er mere irriterende end en sløv computer. Det kan du undgå, hvis du husker at optimere den, rydde op og slette ting, du ikke bruger. Vi viser, hvordan du husker det med automatiske påmindelser.

Hvis du først rydder op på din computer, når den er begyndt at køre langsomt, har du problemer.

For en computer, der kører dårligt, kræver tid og hårdt arbejde at få på ret køl igen.

Hemmeligheden bag en sund, rask og hurtig computer er løbende vedligehold. Det er den bedste metode til at sørge for, at pc'en kører optimalt.

Men vi har det med at glemme at få den slags gjort.

En løsning er at lave en automatisk påmindelse i din kalender, så du bliver mindet om, når det er tid til at holde pc'en ved lige.

LÆS OGSÅ: Sådan starter du computeren hurtigere i Windows 10

Sæt en automatisk påmindelse

Faktisk er det ganske enkelt at lave en påmindelse i din kalender, der fx dukker op hver 14. dag eller én gang om måneden.

LÆS OGSÅ: Test din pc's ydelse med smart program

Herunder viser vi, hvordan du gør i de to mest populære kalender-værktøjer, Google Kalender og kalenderen i Outlook fra Microsoft.

Funktionen findes dog også i andre programmer, og fremgangsmåden vil typisk minde om fremgangsmåden herunder.

Sådan laver du en tilbagevendende begivenhed i Google Kalender

For at lave en begivenhed i Google Kalender, skal du følge fremgangsmåden herunder:

  1. Åbn Google Kalender i din browser ved at klikke her.
  2. Klik på knappen Opret i øverste, venstre hjørne.
  3. Herefter skal du klikke på Begivenhed.
  4. Giv nu begivenheden et navn, fx “Oprydning af computeren”.
  5. Klik så på Gentages ikke under datoen.
  6. Klik på Gentages ikke og derefter på Tilpasset.
  7. Vælg nu et passende tidsrum, fx hver 2. uge. Og vælg så den ugedag, begivenheden skal gemmes på.
  8. Når det er gjort, skal du klikke på Udfør.
  9. Klik til sidst på Gem for at oprette begivenheden.

Sådan gør du i Microsoft Outlook-kalender

Bruger du Microsofts kalender, skal du derimod bruge denne metode, hvis du vil mindes om at rydde op på din pc.

  1. Åbn Outlook i din browser ved at klikke her.
  2. Klik derefter på Ny begivenhed i toppen af hjemmesiden.
  3. Tilføj så en titel, og under Gentag skal du klikke på Brugerdefineret.
  4. Vælg nu, hvornår og hvor ofte, begivenheden skal gentages, fx hver 2., 3. eller 4. uge.
  5. For at gemme begivenheden, skal du klikke på Gem.

Hold din pc i topform på 15 minutter

Men én ting er at huske, at du skal holde pc'en ved lige. Noget andet er at have en god rutine for opgaven.

Det skal være en god balance mellem ting, som faktisk gør din computer hurtigere, og som ikke tager for lang tid – for så får du dem ikke gjort. 

I det nye nummer af Komputer for alle nummer 20/2022 får du vores opskrift på at holde din computer frisk og skarp. Og det kræver blot 15 minutter af din tid. 

Du kan læse artiklen i magasinet, men du kan også læse den i Fordelszonen her 

Måske er du interesseret i ...