Excel og de andre bestanddele af Office-pakken kommer i en ny udgave i 2021.

Nyt abonnementsfri Microsoft Office på vej

I 2021 kan du købe en ny udgave af det klassiske Microsoft Office med de populære programmer Excel, Word og Powerpoint. Læs om det nye Office og Microsofts øvrige kontortjenester.

Hvis du har lidt svært ved at gennemskue Microsofts kontorpakker er der ikke alene. Der er nemlig hele tre udgaver af slagsen:

  1. Den gratis Microsoft Office Online, som minder om Googles kontorpakke. Det kræver blot en Microsoft-konto.
  2. Abonnementsløsningen Office 365, hvor du betaler et månedligt beløb.
  3. Og endelig Microsoft Office, som er en programpakke til pc'en, hvor du betaler et engangsbeløb.

Det er denne tredje udgave af Office, der nu udkommer i en nye udgave i anden halvdel af 2021.

Det meddeler Microsoft på sin hjemmeside.

Programpakken Office halter bagud

Den seneste udgave af pc-programpakken hedder Microsoft Office 2019, og selvom Microsoft endnu ikke har afsløret navnet på 2021-udgaven, er "Office 2021" et oplagt bud baseret på de mange seneste udgaver.

Microsoft har fået en del kritik for at forsømme programpakken fra 2019. Ikke at der er tale om et dårligt produkt, for programmerne Excel, Word og Powerpoint er fremragende og gennemarbejdede ned til mindste detalje. 

Men mens abonnementsløsningen Office 365 løbende er blevet opdateret med nye funktioner, har programpakken været stort set uforandret siden den udkom i 2019. 

I Office 365 får man desuden Outlook og OneNote samt 1 TB lagerplads.

Prisen på kontorpakker varierer

Du kan se en sammenligning af værktøjerne i Microsofts betalingstilbud på firmaets hjemmeside her.

Microsoft har endnu ikke meldt noget ud om prisen for "Microsoft Office 2021". 2019-udgaven koster 1.199 kroner, mens Office 365 koster 565 kroner om året. Begge priser er for udgaverne til privat brug.

De forskellige udgave af Microsoft Office ligger i evig konkurrence med Googles gratis kontorpakke, som kan stort set de samme ting - bare uden at det koster penge. Den har vi lavet en grundig guide til i ti afsnit, som du kan læse i Fordelszonen her.

Måske er du interesseret i ...