Du behøver ikke have en arkitektuddannelse for at tegne forårets planter i din have. Det klares nemt med et nyt program.

Nu kan du planlægge din have foran pc'en

Snart er det igen forår i Danmark, og så er det tid til at grave og beplante haven. Denne gang behøver du dog ikkebruge din fantasi til at forestille dig, hvordan haven kan tage sig ud. Et nyt program visualiserer projektet for dig.

26. januar 2022 af Henning Dadkhah Rasmussen

De fleste haveejere har gennem en lang vinter set frem til atter at finde havehandskerne frem og få haven til igen at tage sig ud i sin fineste pragt.

Hvis du også har store planer for haven i år, er det et godt tidspunkt at gå i gang nu. Så er du helt klar med planer og drømme, når det igen er forår i Danmark.

Når man normalt lægger planer for haven, omfatter det typisk ikke så vellignende håndtegninger, billeder for det indre blik og måske spande i haven, der skal forestille forskellige planter.

Der findes dog en meget smartere måde at planlægge havens planter - for alle os med en hjemme-pc.

> Læs også: Få et planteleksikon i lommen med smart app

Tegn drømmehaven på pc'en

I Komputer for alle nummer 3/2022, som er på gaden nu, får du en komplet guide til det smarte designprogram DreamPlan.

Programmet, som du finder i Fordelszonen, er helt eminent til at designe både hus, hjemmets rum og ikke mindst din have.

Du kan sætte en meget imponerende samling af træer, buske, planter og blomster ind på din grund, som naturligvis tegnes op i korrekt målestoksforhold.

Det betyder, at du - hvis du følger vores guide - kan tegne dit hus og terrasse ind, og så forsøge dig frem med nogle af de mange forskellige plante-typer, som programmet rummer. 

Når du tegner i haven, foregår det med træk og slip, og du ser hele grunden ovenfra. Herefter kan du skifte til 3D-visning og få en fornemmelse af, hvordan det vil se ud, når man bevæger sig gennem den nyplantede have.

> Læs også: 3 tips til perfekt Wi-Fi-dækning i hele huset

Få en færdig arbejdstegning til din have

Når du er færdig med at planlægge din kommende have - med store eller små ændringer og forbedringer - er du klar til at udskrive projektet.

I DreamPlan kan du udskrive både 3D- og 2D-visningen. Med 2D-visningen får du noget, der minder om en arbejdstegning, der viser dig præcis, hvor du skal grave huller i haven til dine nye planter.

Du kan naturligvis også bruge tegningen som en indkøbsliste, når du besøger dit nærmeste havemarked.

Hermed starter foråret dette år ved din pc. 

> Hent programmet DreamPlan og vores guide i Fordelszonen her

Design din have med programmet DreamPlan
DreamPlan:

Her har vi tegnet havens planter ind på tegningen set fra oven. Plantegningen kan du udskrive og tage med i haven, og du kan også skifte til 3D-visning og se et realistisk eksempel på din kommende have.

Du kan også bruge Sketchup til at tegne haven

SketchUp er et andet gratis 3D-tegneprogram, du kan bruge når du skal tegne din have.

Oprindeligt blev det udviklet til arkitekter og bygningskonstruktører, men i dag bliver det brugt af mange hobby-entusiaster. Magasinet Gør Det Selv har lavet en guide til, hvordan du opretter dig som bruger og navigerer rundt i Sketchup.

Se mere hos Gør Det Selv: Brug Sketchup tegneprogram til haven

Måske er du interesseret i ...