Google opdaterer jævnligt Google Maps med rettelser, forbedringer og nye funktioner. Og sådan en opdatering har Google lige sendt afsted.
LÆS OGSÅ: Google Maps får spændende nye funktioner
Den rummer flere interessante funktioner. Især er der tale om anvendelige funktioner, hvis du bruger Google Maps på mobilen som GPS, når du kører bil.
Blandt andet er Google Maps blevet opdateret med en mere detaljeret visning ved avancerede vejstykker, som fx tilkørsler og afkørsler på motorvejen. Her guider app’en dig fx nu i højere grad til, hvilken bane, du skal lægge dig i, så du undgår at tage den forkerte afkørsel.
LÆS OGSÅ: Her er app'en der slår Google Maps
Undgå fartbøder med Google Maps
Google Maps er også blevet opdateret med funktionen “Immersive View”, som er en slags 3D-visning af den rute, du skal tage. I første omgang er funktionen dog kun tilgængelig i større byer som fx New York og London.
Læs også: Personlig ruteplanner til motionsfolkene
Endelig er det også blevet langt lettere at holde den korrekte fart med Google Maps.
Nu viser app’en nemlig ikke kun længere, hvor hurtigt du kører, men app’en viser også den aktuelle hastighedsbegrænsning.
Du kan se hastighedsbegrænsningen lige ved siden af din aktuelle hastighed - og mener app’en, at du kører for hurtigt, bliver din fart rød. Vær dog opmærksom på, at app’en ikke nødvendigvis er opmærksom på midlertidige fartbegrænsninger, fx ved vejarbejde og lignende.
Sådan får du den nye opdatering
For at få de nye funktioner i Google Maps skal du sørge for, at din app er opdateret til den nyeste version. Den nye version har versionsnummeret 11.105.0102 eller nyere. Så har du denne version eller højere, har du fået de nye funktioner.
LÆS OGSÅ: Sådan downloader du kort i Google Maps
Har du ikke det, skal du gå til Google Play eller Apples App Store og sørge for, at du får opdateret din nuværende version af Google Maps.
Når det er gjort, vil du have adgang til alle de nye funktioner. Du kan læse mere om, hvad vi skriver om Google Maps lige her.