App'en HERE WeGo er bedre end Google Maps på flere punkter
HERE WeGo:

Bekymrer du dig om dit privatliv, bør du tage et kig på app'en HERE WeGo. 

Her er app’en der slår Google Maps

Bruger du Google Maps på mobil og computer, når du skal finde vej? I stedet bør du prøve denne app, der slår Googles værktøj på flere punkter.

28. januar 2022 af Niklas Ernst

For rigtig mange mennesker er det at finde vej enten i bus, bil eller på gåben nærmest synonym med værktøjet Google Maps.

LÆS OGSÅ: Google Maps får spændende nye funktioner

Googles kortværktøj kommer da også præinstalleret på virksomhedens Android-telefoner, hvorfor det er oplagt at bruge den app, når man skal fra A til B.

Læg dertil, at Google Maps er et gennemarbejdet og velfungerende produkt, og så har du forklaringen på, at så mange vælger at bruge Google Maps frem for de andre produkter på markedet.

Men måske bør du alligevel overveje, om andre løsninger kan gøre det lige så godt eller endda bedre end Google Maps.

Google og TomTom må se sig slået

I hvert fald viser en ny undersøgelse af den globale analysevirksomhed Counterpoint Research, at et andet kortværktøj faktisk scorer højere end Google Maps, når man kigger på en række forskellige faktorer.

App'en HERE WeGo slår Google på bla. sikkerhed.
HERE WeGo:

Her kan du se, hvordan HERE-app'en ser ud. Den er tilfængelig til både Android og iOS og er gratis. 

© Here


Det er faktorer som kort-data, lokationsbaserede funktioner, økosystemet bag app’en og antallet af samarbejdende partnere.

LÆS OGSÅ: Her er de skjulte funktioner i Google Maps navigation

Kigger man på alle de faktorer, så er Google Maps faktisk kun den næstbedste korttjeneste, mens TomTom ender på en tredjeplads.

App'en HERE WeGo passer på dit privatliv

Og på førstepladsen? Her finder vi kort-værktøjet HERE WeGo, som Counterpoint beskriver som en slags “Schweiz”, når det kommer til at lokationsplatforme. 

Det skyldes ifølge analysevirksomheden, at HERE WeGo har et meget åbent, neutralt og privatlivsorienteret udgangspunkt.  

Faktisk kårede Komputer for alle også HERE WeGo som vinderen, sidst vi testede navigations-apps til telefonen. 

LÆS OGSÅ: Sådan virker GPS-navigation

Her fremhævede vi blandt andet, at app'en var enkel og nem at bruge, og at app'en passer langt bedre på dit privatliv end alternativerne. 

Vil du prøve Here-app'en, kan den gratis hentes til telefonen her: 

Android og iOS.

Måske er du interesseret i ...