Med Google Maps kan du nemt og enkelt finde vej på herhjemme og i udlandet.
Og hvis du downloader kort på din telefon, så behøves du ikke bruge data i udlandet eller bekymre dig om at være steder uden dækning.
Så kan du nemlig se kortet i Google Maps, selvom du er offline.
> LÆS OGSÅ: Nu bliver Google Maps bedre til at vise vej
Sådan downloader du kort i Google Maps
Det er nemt at downloade kort til telefonen på både iPhone op Android.
Skal du downloade mange kort foreslår vi, at du bruger en wifi-forbindelse, da de godt kan fylde en del og dermed bruge en del data, når du henter dem ned.
Vi viser her, hvordan du downloader offline-kort i Google Maps til din telefon.
- Åbn Google Maps app'en på din mobil. Sørg for, at du har internetforbindelse og er logget ind.
- Søg på det sted eller by, du gerne vil downloade, fx New York.
- Tryk nu på navnet i bunden af skærmen.
- Herefter skal du trykke på Download.
- Juster nu hvor stort et område på Google Maps, du vil downloade. I bunden af skærmen kan du se, hvor meget kortet vil fylde i telefonens hukommelse.
- Tryk nu på DOWNLOAD i nederste, højre hjørne. Når kortet er downloadet, får du besked. Derefter kan du navigere i området selvom du er offline. Det kræver naturligvis, at du har ledig plads på din mobil.
I videoen herunder kan du se en instruktion af, hvordan man gør.
Bliv meget klogere på Google Maps
I magasinet Komputer for alle nummer 15/2019 går vi i dydben med Google Maps. Det sker som en del af vores store serie Google-skolen, hvor du lærer at bruge alle de mange funktioner, som du får helt gratis med en Google-konto.
I dette afsnit lærer du, hvordan du let kan bruge Google Maps som gps i bilen, til at tjekke om der er kø i supermarkedet eller til at finde den rigtige bus.