Vi har alle prøvet at stå nede i supermarkedet; klokken er mange, der skal aftensmad på bordet, og hvor er nu indkøbssedlen? Den er pist væk, for du skrev den på en lille lap papir, der er blevet krøllet sammen i din lomme, hvor den aldrig bliver fundet igen.
LÆS OGSÅ: Red dine gamle billeder på rekordtid med genial app
Scenariet herover kender vi alle. Om det er en indkøbsliste, en ønskeliste eller en liste over opgaver, du skal nå. Det sker typisk, når vi skriver informationen ned på et lille stykke papir, som har det med at blive væk.
Der er imidlertid en smartere løsning. Nemlig din telefon, og en app som Todoist, hvor du nemt kan lave lister og noter. Du kan ovenikøbet koble den op til din kalender eller mail, så du kan samle alle dine opgaver ét sted.
Hav altid indkøbslisten ved hånden
Det smarte ved at skrive dine lister og noter i en app som Todoist er, at du eftefølgende altid har adgang til dem. Hvad enten du sidder ved din computer, står med din telefon eller befinder dig i et helt andet land, så har du altid dine noter lige ved hånden.
Det kræver blot, at du har internetforbindelse og enten bruger app'en eller netversionen af Todoist,
LÆS OGSÅ: Sådan opdaterer du apps på telefonen
Og alle ændringer, du laver ét sted, bliver også ændret det andet sted. Det betyder, at du kan sidde hjemme ved computeren og skrive en indkøbsseddel eller en oversigt over opgaver, der skal laves i haven.
Og når du er færdig, lukker du blot computeren ned og tager telefonen med dig.

Når du laver ændringer på computeren, bliver de automatisk gemt på din telefon.
© TodoistMarker løbende dine løste opgaver
Når du står supermarkedet eller i haven, er alle de lister og opgaver, du oprettede på computeren, allerede på din telefon, og du kan løbende tjekke varerne af, efterhånden som du putter dem indkøbskurven.
Du finder Todoist til Android her og til iOS lige her, og i det nye nummer af Komputer for alle viser vi, hvordan du bruger app’en til at få styr på alle dine lister og opgaver.