App'en Remini kan redde gamle, slørede og ødelagte fotografier.
Remini

App'en Remini kan redde gamle, slørede og ødelagte fotografier. Og det helt udelukkende med kunstig intelligens. 

© Remini

Red dine gamle billeder på rekordtid med genial app

Du behøver ikke bruge timer i Photoshop for at redde de gamle billeder – en ny app klarer arbejdet for dig ved hjælp af kunstig intelligens. Og resultatet er ganske imponerende.

Hører du til dem, der ikke helt ved, hvad kunstig intelligens egentlig skal bruges til og måske mest synes, det er noget pjat?

Så kommer her et rigtig godt argument for, hvorfor kunstig intelligens og maskinlæring er særdeles praktisk og anvendeligt.

App'en Remini bruger nemlig kunstig intelligens til at forvandle gamle fotografier, som måske er slørede, falmede eller ridsede, til skarpe og flotte fotos. 

Du kan altså let affotografere dine papirbilleder med telefonen og få dem til at se meget pænere ud - som i eksemplet herunder.

Remini foto app
Før og efter

Billedet her er fra 1937, og har hængt på væggen i mange år. Vi affotograferede det med mobiltelefonens kamera og gav det en tur i Remini app'en, og med det samme står det meget skarpere. 

Kan kræve flere forsøg

Og det virker ret magisk, når man ser det i brug første gang. Navligt når app'en rammer plet. 

I nogle tilfælde står billedet nemlig knivskarpt, efter det har været igennem app'en, og personerne på billedet ligner tilmed personerne i virkeligheden. 

Andre gange står billedet godt nok skarpt, men pludselig ligner ansigtstræk på personene på billedet ikke helt sig selv. 

Det skyldes, at app'en bruger en algoritme til at rette op på billedets skavanker og jo derfor ikke altid rammer helt plet, når det kommer til ansigtstræk. 

Remini app colorize
I farver

Her har vi prøvet at farvelægge billedet fra før med Remini app'en. Det er sjovt at se, hvordan oldemor Erna måske kunne have set ud i farver tilbage i 1937.

Rummer flere funktioner

Udover at gøre gamle fotografier gode igen rummer app'en en række andre funktioner.

Du kan fx automatisk give sort-hvide billeder farver, hvilket virkede ganske imponerende i de tests, vi lavede på redaktionen.

I den mere fjollede afdeling kan du også få dine billeder til at ligne malerier.

App'en er gratis at bruge men kræver, at du ser en reklame mellem hvert billede – og så har gratis-versionen en begrænsning på 5 billeder per dag.

Den fåes til Android og iOS.

Du kan se en gennemgang af app'en på engelsk i videoen herunder: 

Måske er du interesseret i ...