Nye funktioner til Google Maps
Nye funktioner til Google Maps

Google har samlet anmeldelser, billeder og nyheder under Udforsk-fanen, og Google Maps har nu et nyt feed i stil med Facebook.

© Shutterstock

Google Maps får spændende nye funktioner

Google Maps får flere nye funktioner, der gør det lettere for dig at finde gode steder at tilbringe din fritid, og så kan du tage dine egne Street View-billeder med telefonen.

Google Maps bruger du måske til at finde vej eller til at planlægge en rejse. Men det tyder på, at Google vil have os til at bruge korttjenesten til meget mere end det oprindelige formål.

Google Maps minder i stigende grad om sociale medier som Facebook og Instagram, hvor du kan følge andre brugere og give likes og få likes. 

Nu tager Google endnu et mod at gøre Google Maps til et socialt medie.

Socialt medie og navigationsværktøj

Google har nemlig en række nye funktioner klar til korttjenesten, og de får Google Maps til at minde endnu mere om Twitter, Instagram og Facebook end et værktøj til navigation.

Bruger du Google Maps som navigationsværktøj, er der dog også godt nyt til dig. 

For Google har også en ny og spændende opdatering klar, der gør det muligt for dig at bruge din telefon til at tage dine egne billeder til Google Street View.

LÆS OGSÅ: Stor opdatering til Google Maps

Gå på opdagelse i dit lokalområde

Google har nu tilføjet et en side på engelsk kaldet Community Feed, som er et nyhedsfeed i stil med Facebook og Instagram. 

Siden finder du ved at trykke på knappen “udforsk” og derefter rulle ned.

Udforsk i Google Maps
Udforsk

Brug Udforsk-funktionen i Google Maps til at læse anmeldelser af restauranter, få nyheder fra dit yndlingsmuseum og se, hvad dine venner bruger fritiden til. 

© Google


Google skriver i et blogpost, at meningen med den nye side er at gøre det lettere at se de seneste anmeldelser, billeder og nyheder fra de virksomheder, du følger eller har besøgt.

Med Google Maps kan du således hver dag holde dig opdateret med, hvad der sker i dit lokalområde. Hvis din yndlingsrestaurant for eksempel har fået et nyt menukort, kan de skrive det her, og hvis du følger dem, får du besked.

Google vil også skræddersy indholdet, så det passer til dig og dine interesser. 

Har du for eksempel besøgt mange italienske restauranter, får du anbefalinger til andre lignende steder, eller er du ofte på museum, kan du få nyheder om udstillinger i dit område.

LÆS OGSÅ: Her er de skjulte tricks i Google Maps

Tag dine egne billeder til Street View

Google Maps’ funktion, hvor du kan se billeder taget på gadeplan, kaldes for Street View. 

Traditionelt er disse billeder taget med Googles såkaldte Street View-bil, men nu kan du også selv bidrage med billeder af gader og stræder – og nu er det blevet væsentligt lettere.

Google har opdateret sin Street View-app på Android-telefoner, så du nemt kan tage billeder af gader og grusveje og placere billeder de rigtige steder i Google Maps.

Google Street View
Street View

Du tager billederne til Google Street View ved at optage dem med optagefunktionen, som du ser her.

© Google

Nemt at bidrage til Google Street View

Med det nye værktøj “connected photos” i Street View-app’en kan du nu tage en serie billeder ved at optage en mindre video. Og du kan gøre det med din telefon uden at skulle bruge specielle kameraer, der kan tage 360 grader-billeder.

Når du har taget billederne, kan du offentliggøre dem til Google Maps via Street View-appen, og så roterer og positionerer Google automatisk billederne og sætter dem i korrekt rækkefølge på de korrekte steder i Google Maps. 

Så kan du og alle andre bruge dine nye Street View-billeder til at gå på opdagelse. 

LÆS OGSÅ: Læs mere om Google Maps her

Måske er du interesseret i ...