Det går stærkt med den kunstige intelligens.
Billeder, lavet af værktøjer som Midjourney og Dall E, er efterhånden af så høj en kvalitet, at de kan være svære at skelne fra virkelig tegninger og sågar fotografier.
Har du endnu ikke set, hvad disse værktøjer er i stand til, kan du læse mere om det i vores artikel om Dall E her.
Men faktisk er det ikke længere kun billeder, som kunstig intelligens kan reproducere med ganske stor overbevisning. Søgegiganten Google har netop vist, hvad Lumiere – en avanceret AI-videomodel – er i stand til.
Lumiere er en AI-model, der kan omdanne tekst og billeder til realistiske videoer, der kan være op til 5 sekunder lange. Modellen er udviklet af Google i samarbejde med Weizmann Institute of Sciences og Tel Aviv University.
Lumiere bruger en ny type AI-arkitektur kaldet "Space-Time U-Net" (STUNet). En arkitektur, der gør det muligt for Lumiere at forstå både rummet (hvor objekterne er placeret) og tiden (hvordan objekterne bevæger sig) i en video.
Dette resulterer i videoer, der er mere realistiske og sammenhængende end dem, der er skabt af andre AI-modeller.
Du kan se flere videoer fra Lumiere via dette link.
Svært at genkende AI fra virkelighed
Men hvor AI-videoer stadig er noget grove i det, i forhold til virkeligheden, er AI-billeder i den grad blevet realistiske.
Et meget konkret eksempel: Tilbage i 2023 lavede den britiske journalist Eliot Higgins billeder ved hjælp af kunstig intelligens af Donald Trump, som bliver anholdt.
Billederne lagde han på Twitter – det sociale medie, der nu har navnet X – og her blev de set og delt af millioner af mennesker.
Og selvom Higgins altså havde skrevet stort og tydeligt, at der var tale om AI-genererede billeder, endte billederne alligevel med at skabe viral ravage, da de blev delt vidt og bredt, og mange troede, at der var tale om en ægte situation.
LÆS OGSÅ: ChatGPT: Prøv chatrobotten, som alle snakker om - på dansk
Billederne var lavet i AI-værktøjet Midjourney, og det havde ikke taget mange sekunder for den kunstige intelligens at strikke dem sammen. Men det viser, hvor hurtigt et billede kan bruges til at sprede misinformation og falske nyheder.
Sådan spotter du en falsk billede eller video
Hvis du ser et billede eller en video, som du tænker kunne være falsk, er der flere ting, du kan kigge efter. Det kan være med til at sandsynliggøre, at der er tale om et kunstigt skabt værk.
LÆS OGSÅ: Oversæt dine tekster med kunstig intelligens
Som udgangspunkt bør du altid være kritisk, når du bliver bombarderet med billeder og videoer – og så kan du tage udgangspunkt i følgende punkter: