Deepfakes. Ai. Kunstig intelligens.

Deepfakes er stillbilleder, der vækkes til live ved hjælp af kunstig intelligens.

Deepfakes: Levende ansigter imponerer og skræmmer

Kunstig intelligens fra Samsung kan skabe uhyre realistiske animationer af stillbilleder. Pludselig kan Mona Lisa både smile og snakke, og Barack Obama kan sige noget, han aldrig har sagt i virkeligheden.

28. maj 2019 af Steffen Nielsen

Forestil dig en falsk Facebook-video med Donald Trump, hvor præsidenten med rolig stemme fortæller, at han har atombombet Nordkorea. 

Falske nyheder har mange ansigter, men det bliver næppe mindre skræmmende efter Samsung for nyligt kunne præsentere en kunstig intelligens, der kan benytte almindelige still-fotografier til at simulere videoer.  

Ved hjælp af en lydbid med tale og et stillbillede, formår teknologien at skabe en video, der i skræmmende grad ligner en virkelig videooptagelse.

Mona Lisa vakt til live med kunstig intelligens

Herunder ser du et eksempel på teknologien, hvor Da Vincis berømte maleri af Mona Lisa har fået et skud kunstig intelligens, så det uudgrundelige smil er ledsaget af levende billeder.

Deepfakes - Mona Lisa
Deepfakes

Her er Mona Lisa udsat for kunstig intelligens.

© Egor Zakharov

I følge forskerne fra Samsung AI Center vil den nye teknologi have mange positive effekter i fremtiden: Teknologien vil fx revolutionere måden, vi kommunikerer med hinanden på og gøre computerspil meget mere levende.

> Kunstig intelligens findes allerede i en række produkter i dit hjem fx hvis du bruger Google Assistant, Alexa eller Siri

Deepfakes er sofistikerede special effects

Der er dog også skyggesider af teknologien, som det tænkte eksempel med en animeret Donald Trump, der skaber panik på de sociale medier. 

Sådanne falske animationer kaldes Deepfakes. 

I denne video kan du se et eksempel på en Deepfake, som mediet Buzzfeed har lavet. Videoen fik naturligvis en del omtale på nettet, da den kom frem for et års tid siden, og den er et skræmmeneksempel på, hvad teknologien kan bruges til. 

Som et resultat af den nye forskning vil disse special effects snart forlade Hollywood og blive menigmands ejendom. Derved vil det blive meget sværere at finde ud af, hvad der er virkeligt og hvad der er falsk på nettet.

Du kan læse mere om, hvordan en Deepfake-video bliver til i denne artikel fra Science Alerts.

I videoen herunder kan du se, hvordan forskerne fra Samsung forklarer teknologien bag Deepfakes. 

Måske er du interesseret i ...