Da russiske Pavel Valeryevich Durov i august 2024 blev arresteret af det franske politi, opstod der fornyet diskussion og interesse om én af internettets mest kontroversielle tjenester: Telegram.
Beskedtjenesten, som ejes af Durov, delte i forvejen vandene mellem fans og kritikere. For på Telegram kan man nemlig dele ALT helt anonymt og uden moderatorer, som screener eller fjerner kontroversielt indhold.
I denne artikel kommer vi hele vejen rundt om Telegram.
Læs også: Derfor krypterer Facebook dine beskeder på Messenger
Hvad er Telegram?
Kort fortalt er Telegram en kommunikationsplatform, som man kan bruge til at sende beskeder og foretage opkald/videoopkald.
Telegram kan også bruges til at oprette en såkaldt kanal, hvorfra man kan streame til hele verden.
Telegram kan tilgås i browseren eller hentes som app til iOS eller Android. Telegram findes også som et Windows-program.
Hvad er det specielle ved Telegram?
Telegram adskiller sig fra primært fra konkurrenter som Messenger og WhatsApp ved at have ekstra stor fokus på brugernes privatliv. Det vil sige, at tjenesten gør et stor nummer ud af at tillade brugerne anonymitet.
Opkald, videoopkald og beskeder krypteres, så de ikke kan opsnappes af andre. Telegram tilbyder også "Secret chats" som er en chatfunktion med ekstra stor sikkerhed.
Hvad er fordelene med Telegram?
For personer, som insisterer på ret til et digitalt privatliv, er Telegram særlig populær. Også blandt forkæmpere for ytringsfrihed har Telegram en høj stjerne.
På Telegram er man nemlig mindre udsat for overvågning, da beskederne krypteres. Det er har fx gjort tjenesten populær blandt andet hos systemkritikere i Rusland, fordi myndighederne ikke har kunnet få adgang til kommunikationen.
Telegram har også været ukrainernes foretrukne platform de seneste år, ligesom journalister fra både Rusland og Ukraine ved hjælp af Telegram har kunnet formidle nyheder om krigen både i deres egne lande og til resten af verden.
Hvad er problemerne med Telegram?
Telegram bruges dog også af kriminelle, som ikke vil risikere, at deres kommunikation falder i politiets hænder. Telegram er på den måde også blevet stedet, hvor ekstremistiske grupper kan kommunikere frit og planlægge fx terror og drab.
Generelt set er Telegram modvillige mod at sende privat kommunikation videre til politiet i forbindelse efterforskning af sager, hvor Telegram er blevet brugt til kommunikere og evt. arrangere alt fra demonstrationer til lejemord.
Selvom der findes eksempler, hvor Telegram-kommunikation har været brugt som bevismateriale i retssager, er Telegram stadig en af de tjenester, som politiet har haft sværest ved hente oplysninger fra..
Læs også: Hvad er ransomware og hvordan beskytter du dig mod det?
Telegram har tillige et erklæret mål om ikke på nogen måde at moderere indholdet på platformen.
I de seneste år er Telegram blevet stadig mere populær blandt unge danskere, hvilket har fået flere organisationer til at råbe vagt i gevær.
Hvem grundlagde Telegram?
Telegram-tjenesten blev grundlagt i 2013 af brødrene Nikolai og Pavel Durov fra Rusland. Tjenesten var et alternativ til tjenesten VKontakte, som Durov-brødrene også stod bag, men som de russiske myndigheder havde overtaget kontrollen over.
Telegram blev hurtigt populær i hjemlandet, men i 2014 forlod Durov-brødrene Rusland, som "ikke var foreneligt med at drive forretning på nettet" ifølge brødrene.
Telegram er dog stadig lovlig i Rusland og faktisk en af Putin-styrets foretrukne platforme.
I dag styres Telegram udelukkende af lillebror Pavel Durov, som i mellemtiden er blevet statsborger i de Forenede Arabiske Emirater, St. Kitts and Nevis og Frankrig.
Mangemilliardæren har gjort meget ud af at leve et asketisk liv uden de sædvanlige luksus-yachter og jetset-forbindelser, som synes at have tiltrukket mange andre it-rigmænd.
Hvorfor blev Pavel Durov arresteret?
I August 2024 blev Pavel Durov arresteret i et af sine hjemlande, Frankrig.
Anklagerne lød kort fortalt på, at Durov og Telegram ikke har gjort nok for at hindre kriminel aktivitet på platformen.
En anklage, som flere finder kontroversiel, da den kan ses som et angreb på ytringsfriheden. Den amerikanske whistleblower Edward Snowden har blandet andet skrevet på mediet X (tidligere Twitter), at Durovs anholdelse "er et angreb på de grundlæggende menneskerettigheder om ytringsfrihed og foreningsfrihed".