Elon Musk køber Twitter
Elon Musk køber Twitter:

Hvad er op og ned i Elon Musks overtagelse af Twitter? Få svarene her.

© Shutterstock

Elon Musk køber Twitter: Alt om den store handel

Verdens rigeste mand Elon Musk har købt det sociale medie Twitter. Få alt at vide om den opsigtsvækkende handel her.

Du har måske allerede opdaget det. Elon Musk har købt Twitter.

Musk, som er verdens rigeste mand og direktør for Tesla samt rumfartsselskabet SpaceX, står altså nu også i spidsen for det sociale medie Twitter.

I oktober 2022 gennemførte mangemilliardæren endeligt overtagelsen af Twitter efter flere måneders tovtrækkeri og beskyldninger. 

Prisen løb op på 44 milliarder dollar, hvilket i danske kroner og ører lander på godt og vel 328 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Kriminelle udnytter Elon Musk i snedigt svindelnummer

Men hvad er op ned i den opsigtsvækkende handel? Og hvad kommer det til at betyde for fremtidens Twitter?

I denne artikel forklarer vi forløbet for dig.

Forår: Forhandler pris med Twitter

Overtagelsen af Twitter startede allerede i januar 2022, da Elon Musk begyndte at købte aktier i det sociale medie. Få måneder efter i april tilhørte størstedelen af aktierne i firmaet Elon Musk, hvilket fik Twitter til at tilbyde Musk at blive en del af ledelsen.

Musk accepterede tilbuddet for senere at afvise det, fordi han ganske enkelt hellere ville købe hele butikken. 

Derfor indledte han forhandlingerne om overtagelsen af det sociale medie den 14. april 2022, hvor han bød 43 milliarder dollars for Twitter.

Det endte med, at Twitter i slutningen af april efter to ugers forhandlinger accepterede et bud på 44 milliarder dollars. 

Men alligevel skulle der gå et halvt år, før handlen endelig var på plads.

LÆS OGSÅ: Tesla laver menneskelignende robot

Sommer: Falske profiler får Musk til at tøve

I juli 2022 annoncerede Elon Musk, at han ville rive kontrakten med Twitter over og annullere handlen.

Ifølge Musk havde Twitter brudt aftalen, fordi firmaet ikke havde oplyst korrekt om antallet af falske profiler på det sociale medie.

Musk mente, at Twitters værdi burde være lavere grundet den høje mængde af spamrobotter og andre falske profiler, og derfor ville han ikke gå med til aftalen.

Twitter mente, at Musk havde forpligtet sig til købet, og derfor kunne rigmanden forvente at blive hevet i retten, hvis ikke overtagelsen var gennemført senest fredag den 28. oktober 2022.

LÆS OGSÅ: Nu kan du komme på nettet via Elon Musks satelitter

Efterår: Vendepunkt og fyringer i Twitter

Kort tid inden den potentielle retssag skulle begynde, foretog Musk en u-vending og annoncerede, at han ville gennemføre overtagelsen.

Handlen blev lukket den 27. oktober 2022, dagen inden retssagen skulle være begyndt.

I kølvandet på Elon Musks køb af Twitter blev flere topchefer fyret, heriblandt den administrerende direktør Parag Agrawal. Derudover har Twitters sikkerhedsdirektør Yoel Roth i et tweet annonceret, at 3700 ansatte i virksomheden bliver fyret.

Det svarer til cirka 50 procent af de ansatte i Twitter.

Massefyringerne har affødt en del kritik, da en betydelig andel af de fyrede arbejder med at forhindre, at misinformation og skadeligt indhold bliver delt på de sociale medie.

LÆS OGSÅ: Denne techgigant høster mest data om dig

Dyster fremtid for Twitter og Musk

På trods af, at Elon Musk har udtalt, at han vil indføre nye funktioner til Twitter, promovere ytringsfrihed og bekæmpe falske profiler, går Twitter en mørk tid i møde.

I hvert fald hvis man spørger en tidligere udvikler i virksomheden.

Der er nemlig fyret for mange mennesker, og det kan få hele platformen til at kollapse i den nærmeste fremtid, hvis man skal tro den anonyme udvikler, som har udtalt sig til mediet Technology Review.

Folk frygter at Donald Trump vender tilbage til Twitter
Comeback til Trump?

Mange især kendte mennesker flygter fra Twitter i disse dage, da de frygter, at Musks ønsker om ytringsfrihed vil resultere i hadefulde beskeder om alt fra homoseksualitet til racisme - og i øvrigt at Donald Trump (som netop er kendt for den slags had-beskeder) vil få lov at agere på Twitter igen under Musk.

Brugere flygter fra Twitter

Elon Musks køb af Twitter har også fået flere kendte til at forlade det sociale medie.

Senest har den engelske komiker Stephen Fry sagt farvel til sine 12,5 millioner følgere og lukket sin Twitter-konto.

Desuden forlyder det, at Elon Musk planlægger at lægge hele Twitter bag en betalingsmur, og det forventes, at den tidligere amerikanske præsident Donald Trump vender tilbage til det sociale medier efter at have været forment adgang siden januar 2021.

LÆS OGSÅ: EU lancerer to nye sociale medier

Måske er du interesseret i ...