Statens Seruminstituts coronakort
Corona i Danmark

Statens Serum Iinstitut's nye interaktive kort viser corona-smitten fordelt på landets kommuner og regioner. 

Nyt corona-dashboard fra Statens Serum Institut

Med et nyt overvågningskort over corona kan du nemt få det fulde overblik over den aktuelle smitte i alle Danmarks kommuner og regioner.

Allerede tilbage sidst i januar 2020, da corona endnu mest var en lokal epidemi i Kina, skrev vi her på Komputer for alle om et smart Dashboard fra det amerikanske Johns Hopkins University.

Det interaktive kort over smittetallene i hele verden er siden blevet brugt af alverdens medier og privatpersoner, da det giver et imponerende og overskueligt overblik over pandemien.

Nyt dansk dashboard fra SSI

Nu er vores egne myndigheder så klar med et tilsvarende kort, der går helt ned i detaljerne for de danske forhold. 

> Her finder du det smarte dashboard <

Kortet er opbygget på samme måde som det du måske kender fra Johns Hopkins, men i stedet for at se på de forskellige lande i verden, kan du nemt klikke dig ind på de enkelte kommuner - både på Danmarkskortet og i kommunelisten til venstre.

Du kan også se, hvor mange personer der til dato er testet i Danmark, og hvor mange der totalt har været smittet.

Hvor gamle er de cornoa-smittede i Danmark?

Mindst ligeså interessant er dataene i højre side forneden. Her kan du se, hvordan de smittede fordeler sig aldersmæssigt.

I skrivende stund er det især de 10-19 og de 40-49 årige, der driver smitten fremad, men det udvikler sig naturligvis løbende, og kortet opdateres konstant med de nyeste data.

> Her finder du det smarte dashboard <

Hent tallene til din pc

Du kan også dykke endnu mere ned i de enkelte datakilder til dashboardet - og downloade alle tallene i en zip-fil, hvis du skulle have lyst til at bygge dine egne tabeller i Excel. 

Dem finder du her

Det er Statens Seruminstitut, som står bag det nye dashboard.

Microsoft har også lavet et dashboard over corona-smitte, men det viser som Johns Hopkins' kun smitten per land. Det kan du læse mere om her.

Måske er du interesseret i ...