Google.com har i årevis været den mest besøgte hjemmeside på nettet. Men sådan er det ikke mere.
Mest populære?

Google.com har i årevis været den mest besøgte hjemmeside på nettet. Men sådan er det ikke mere. 

Google er ikke længere verdens mest populære hjemmeside

I to årtier har Google søgemaskine ligget på førstepladsen blandt verdens mest besøgte hjemmeside. Men en yngre model har vendt op og ned på tingene.

"Hvad er verdens mest populære hjemmeside?" Altså den meste besøgte hjemmeside på nettet.

Efter lidt betænkningstid vil du nok gætte på, at svaret er www.google.com.

Googles hjemmeside er magnet for alle, der gerne vil have et hurtigt svar på et spørgsmål eller vil ledes videre til andre hjemmesider.

Google søgemaskine er så altdominerende og "dygtig", at kun de mest hårdnakkede Google-modstandere foretrækker alternativer som Bing.

Men nu er Google blevet overhalet af en yngre model.

Google må nøjes med 2. pladsen

I december sidste år måtte Google træde et skridt ned af podiet og tage til takke med en andenplads.

Førstepladsen er sensationelt overtaget af et andet foretagende, som kun har få år på bagen - men til gengæld har helt enormt mange brugere. 

Det kunne it-selskabet CloudFlare for nylig bekendtgøre. 

CloudFlare, som selv er en gigant inden for internetsikkerhed og -trafik, fører blandt andet statistik over besøg på hjemmesider.

> Læs også: Hvor meget ved Google om dig - og hvordan sletter du det?

TikTok overhaler Google

Hvilken gigant har fået overtaget Google på førstepladsen? Facebook, Apple eller måske endda Microsoft? 

Nej, den nye på tronen er såmænd det sociale netværk TikTok

TikTok blev først lanceret i 2017 men er på kort tid blevet samlingssted især for verdens unge. 

Du kan læse meget mere om tjenesten i artiklen: TikTok. Hvad er det og hvorfor taler alle om det?.

Gamle kendinge og flere opkomlinge

Google er rykket ned på andenpladsen og på de næste placeringer finder du ifølge CloudFare domænernen for kendte og etablerede foretagender som Facebook og Microsoft.

Herunder kan du se top-12 listen fra CloudFares hjemmeside.

TikTok er stort set den eneste overraskelse på CloudFlare top-12-liste over de mest besøgte hjemmesider.
Mest besøgte hjemmesider lige nu:

TikTok er stort set den eneste overraskelse på CloudFlare top-12-liste over de mest besøgte hjemmesider. 

Et tæt kapløb mellem Google og TikTok

Selvom Google for en stund må se sig slået af TikTok, er der dog tale om et tæt kapløb mellem de to sider. 

CloudFlare offentliggør deres statistik flere gange om ugen, og siden midten af december har TikTok og Google således skiftet placeringer flere gange. 

Du kan selv se den aktuelle status på CloudFlares hjemmeside.

Hvis du har svært ved at tro på, at en tjeneste med under fem år på bagen kan vippe Google ned fra førstepladsen må du vide, at hjemmesiden TikTok og den tilhørende app er uhyre populær især blandt unge – overalt i verden. 

Ugentlig bruger over en milliard mennesker tjenesten!

Måske er du interesseret i ...