Her er årets mest populære emojis

Emojis er populære, men hvilke er de mange forskellige humørikoner, vi bruger i mails, sms'er og Facebook-opdateringer er mest populære? Det kan du få overblikket over her.

Her er årets mest populære emojis

Der findes over 3.000 forskellige emojis. Alligevel er der en, som bruges langt oftere end de andre.

© Shutterstock

Emojis er en nem måde at kommunikere sine følelser, når man kommunikerer digitalt – fx på sms, på Messenger eller i en mail.

Og af de tusindvis af forskellige emojis, du kan vælge imellem, er der særligt én, der er ekstra populær: Emojien, der græder af grin 😂.

Således var det i 2021 den mest brugte af alle emojis overhovedet. Det samme var tilfældet i 2019, hvor den storgrinende emoji også var den mest populære.

Faktisk var emojien i 2021 så populær, at over 5% af alle emojis, der blev brugt, var af lige præcis den type.

> Vidste du, der er en genial genvej, som gør det let at lave emojis i Windows? Se hvordan her

Hjerter og smil i top

Derudover var også det røde hjerte ganske populært. Det samme var tommelfinger-op-emojien, de foldede hænder og den grædende emoji.

LÆS OGSÅ: 117 nye emojis til Android og iPhone

Ifølge The Unicode Consortium, som er organisationen, der organiserer og holder styr på de mange emojis, så bruger hele 92% af verdens online-befolkning jævnligt emojis.

Og det er typisk de samme emojis, der går igen. Således står de 100 hyppigst brugte emojis for hele 82% af alle de emojis, der bliver brugt og sendt.

LÆS OGSÅ: Dine emojis kan nemt misforstås

I alt findes der 3.663 emojis.

I listen herunder kan du se de 10 mest brugte og populære emojis i 2021: