Det er næppe småting af billeder og videoer, du har liggende på Facebook.
Den totale samling af billeder, du har lagt op, vokser støt og det er langt fra sikkert, at pletskuddene og svipserne også findes i en lokal kopi på din pc eller telefon.
Samtidig er Facebook næppe de bedste sted at styre sin fotosamling.
Derfor har Facebook tilbudt en smart backup, så du kan sende alle dine Facebook-billeder i sikkerhed hos Google Fotos. Der kan du organisere, dele dem og arbejde videre med dem.
Sådan sender du billeder fra Facebook til Google Fotos
- Besøg først Facebooks indstillinger via linket her.
- Klik på Dine Facebook-oplysninger.
- Klik på Vis ud for Overfør dine billeder og videoer til en anden tjeneste.
- Indtast din adgangskode til Facebook.
- Under Vælg destination vælger du nu Google Fotos. Sæt markering ved både billeder og video og klik på Næste.
- Log på din Google-konto. Vælg Tillad for at give Facebook adgang til Google Fotos.
- Vælg også Tillad i næste vindue
- Du føres tilbage til Facebook. Vælg endelig Bekræft overførsel.
Billederne overføres. Det kan tage lang tid, hvis du har en stor fotosamling. Til sidst ligger de under Album hos Google Fotos som vist herover.

Når du har overført dine Facebook billeder, ligger de blandt dine andre album hos Google Fotos.
Bemærk, at der ikke automatisk tages backup af billeder, du fremover ligger op på Facebook. Gør det derfor til en vane at tage backup fx en gang om måneden.
Det er også en god måde at sikre dine billeder, hvis du skulle vælge at slette din Facebook-konto permanent.
> Læs også: Sådan vælger du eftermæle-kontakt på Facebook