Facebook kryptering

Kryptering skal sikre, at private samtaler forbliver private. Men også for kriminelle?

Facebook vil kryptere chatsamtaler

Facebook er landet i et vaskeægte dilemma. Skal firmaet sikre privatlivet for de 1,3 milliarder Messenger-brugere ved at krypterer samtalerne? Og derved lade pædofile, terrorister og andre kriminelle i fred for myndighederne?

6. november 2019 af Steffen Nielsen

Facebook har ændret strategi. Fremover vil firmaet kryptere dine samtaler i Facebook Messenger, så kun du og din chatpartner har adgang til jeres kommunikation. 

Facebook har allerede for et par år siden indført en lignende kryptering i tjenesten WhatsApp, og har nu besluttet også at gennemføre det for Facebooks anden store app, Facebook Messenger.

Krypteringen betyder, at din samtale ikke ligger nogen steder på Facebooks servere, som det er tilfældet i dag. Du har "nøglen". 

For dit privatliv lyder det som den bedste nyhed nogensinde. Og for Facebook er det en kærkommen mulighed for at komme sig oven på de privatlivsskandaler der blandt andet opstod i forbindelse med tjenestens uheldige indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

> Læs også: Hvad er Facebook Messenger?

Kriminelle får friere rammer

Så langt så godt.  

Problemet er bare at terrorister, pædofile og andre kriminelle nu får et frirum, hvor de kan snakke uden risiko. 

Krypteringen betyder nemlig, at Facebook, ligegyldigt hvor meget de presses af myndighederne ikke er i stand til at udlevere oplysninger om de kriminelle indbyrdes kommunikation. Kun, hvis politiet får fat på fx en telefon hos den kriminelle, kan de gøre sig håb om, at finde belastende data.

Det har fået myndigheder i USA, England og Australien op ad stolene. 

I en åben henvendelse til Facebook skriver de, at Facebook ikke bør indføre initiativer "der underminerer Facebook evne til at opdage og reagere på illegalt indhold....".

Facebook hjælper politiet i stor stil

Faktisk har Facebooks "overvågning" været en uvurderlig hjælp for politimyndighederne. 

I samme åbne brev nævner de, at Facebook blandt andet har hjulpet til 2500 anholdelser i Storbritannien og har hjulpet med at sikre over 3.000 børn mod misbrug samme sted.  

Og at den hjælp vil ophøre, hvis Facebook indfører kryptering.

Måske er du interesseret i ...