Google Chat

Google+, Google Hangouts, Google Docs, Google Meet

Sådan bruger du Google Chat

I Google Chat kan du chatte med vennerne med et af Googles bedste værktøjer. Vi viser dig, hvordan du bruger Google Chat på både computeren og mobilen, og forklarer hvordan værktøjet skiller sig ud fra Googles andre kommunikationsværktøjer.

Google digitale univers vokser hele tiden, og et af de helt centrale værktøjer er Google Chat. Google Chat giver dig mulighed for at tekst-chatte med dine kontakter, og har en lang række fordele frem for andre chattjenester. En af dem er, at Google Chat er integreret i Gmail, så du hurtigt kan skifte mellem mail- og chat-korrespondance. 

Hvad bruger man Google Chat til?

Typisk bruges Google Chat til uformelle samtaler med venner, familie og arbejdskolleger, mens email bruges til mere formel digigtal kommunikation.

Mange andre chatværktøjer fra Google

Hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med andre Google-værktøjer, der mindre lidt om Google Chat, er det intet tilfælde. Google har nemlig over årene eksperimenteret med en sand jungle af chat- og kommunikationsværktøjer. Her fortæller vi kort, om de forskellige Google-værktøjer, der minder om chat

Google Chat: Googles nuværende og fremtidige chattjeneste, som vi præsenterer nedenunder.

Google Hangouts: Googles tidligere chattjeneste, som lukkes i efteråret 2022.

Google+: Googles forsøg på at overgå Facebook i sociale tjenester. Tjenesten findes ikke længere

Google Meet: Googles videomøde-tjeneste

Google Duo: Googles videochat mellem to personer

Google Talk: En tidligere tjeneste med både video- og tekst-chat.

I dag er der således kun tre af værktøjerne tilbage. Google Meet, Google Duo og genstanden for denne artikel, Google Duo.

Læs også: Store huller i den populære vidoetjeneste Zoom

Sådan får du en Google-konto

For at bruge Google Chat skal du først have en Google-konto. Det tager heldigvis kun et øjeblik at oprette sig. Metoden gennemgår vi i vores artikel Sådan opretter du en Google-konto.

Sådan bruger du Google Chat fra Gmail

Måske er du allerede stødt på Google Chat, men har ikke brugt det aktivt. Google Chat er nemlig en integregret del af Gmail. Vi viser her, hvordan du bruger Google Chat fra Gmail.

  1. Besøg Gmail her
  2. Hvis du hidtil har brugt Hangouts, skal du skifte til Google Chat. 
  3. Klik på tandhjulet oppe til højre
  4. Vælg Se alle indstillinger
  5. Klik på fanen Chat and Meet
  6. Vælg Google Chat øverst, og bekræft med Gem ændringer
  7. Derefter finder du Google Chat i panelet til venstre (under dine mail-indbakker). Klik på plusset for at starte en ny chat med en af dine kontakter.

Bemærk, at du kan chatte med alle dine kontaktpersoner. Hvis personen endnu ikke bruger Google Chat, vil vedkommende modtage en invitation til at bruge det.

Det er også muligt at benytte Google Chat uden om Gmail, altså i tjenestens eget vindue i browseren.

Sådan henter du app'en Google Chat

Som alle andre kommunikations-værktøjer findes Google Chat naturligvis også til din telefon. Det gælder uanset, om du har en Android-enhed eller en iPhone.

Hent Google Chat til iPhone

Hent Google Chat til Android

Sådan bruger du Google Chat som en app på pc'en

Hvis du foretrækker det, kan du naturligvis også benytte Google Chat som et diskret program på din Windows-computer. Du gør som følger.

  1. Besøg download-hjemmesiden
  2. Klik på linket Get App
  3. App'en installeres til din computer. Log ind, og app'en er klar til brug.

Er Google Chat gratis?

Google Chat er helt gratis for almindelige brugere, og du kan kommunikere med hundredevis af venner i samme eller forskellige chattråde.

Læs også: Inviter til familiefest over nettet

Måske er du interesseret i ...