Browseren Chrome er i stand til at huske og foreslår dine gemte adgangskoder på tværs af pc'er og telefoner.
Adgangskoder:

Browseren Chrome er i stand til at huske og foreslå dine gemte adgangskoder på tværs af pc'er og telefoner. 

Sådan bruger du Chromes gemte koder på mobilen

På pc'en er du måske vant til at browseren Chrome husker dine adgangskoder til hjemmesider og automatisk logger dig ind. Samme smarte mulighed kan du også bruge på din telefon, hvor du endda kan få hjælp til at huske login-informationer til apps.

Hvis du bruger browseren Google Chrome på din pc, er du sikkert på et eller andet tidspunkt stødt på den indbyggede password-manager.

Den dukker op af sig selv, når du indtaster brugernavn og adgangskode på en hjemmeside, og foreslår dig at gemme koden for dig.

Siger du ja til det, får du mulighed for at logge ind næste gang på samme hjemmeside uden at indtaste hverken brugernavn eller kode. 

Virker også på telefonen

Den smarte funktion kan dog også fint bruges på din iPhone eller Android-telefon. 

På telefonen kan du logge ind på hjemmesider med gemte adgangskoder, ligesom du kender det fra pc'en, men du kan også bruge funktionen til at logge ind på apps, som kræver et login.

Dermed behøver du ikke forsøge at huske besværlige koder, som skal indtastes med telefonens lille tastatur - og Chromes kodeordsmanager giver også adgang til de koder, du har gemt på pc'en, når du sidder med telefonen i hånden.

> Læs også: Sådan søger du meget lettere i Chrome

Sådan logger du automatisk ind med telefonen

Hvis du vil bruge den smarte kodehusker, skal du installere Chrome på din telefon. 

Browseren findes i Apples App Store og i Androids Google Play Butik. Søg blot efter Chrome.

Åbn herefter Chrome på telefonen, klik på de tre prikker og vælg Indstillinger. Tryk på Aktivér synkronisering. Sørg for at du logger på samme Google-konto på telefonen, som du bruger på pc'en.

Hvis du vil se dine gemte adgangskoder, skal du åbne Chrome-menuen med de tre prikker på telefonen og vælge Passwords (Adgangskoder) på iPhone og Indstillinger og derefter Adgangskoder på Android.

> Læs også: Sådan sparer du på pc'ens kræfter med Chrome

Find flere funktioner i Google Chrome

Hvis du har lyst til selv at gå på opdagelse i flere smarte muligheder med din browser, kan du åbne Chromes egen nyhedsside, hvor Google lister de mest spændende funktioner i hver ny opdatering.

Hjemmesiden er indbygget i browseren, og vises automatisk efter hver større opdatering af Chrome. 

Du kan dog også selv finde den ved at kopiere denne adresse til adressefeltet i Chrome-browseren og taste Enter.

chrome://whats-new/

> Læs også: Sådan bruger du udvidelser i Chrome

Læs om 10 andre spændende nyheder i Chrome

I Komputer for alle 6/2023, der er på gaden nu, kan du læse om 10 andre spændende nye funktioner i browseren Chrome.

Med de smarte nye muligheder kan du få endnu mere ud af browseren, når du surfer på nettet. 

> Du kan læse artiklen i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...