Lær de bedste tips og tricks i Google at kende
Tips til Google:

Der er masser af hemmelige tips og tricks i Googles søgemaskine. Her kan du se nogle af dem. 

© Shutterstock

Googles søgemaskine: 3 geniale tips, du (måske) ikke kender

I dag er det blevet en selvfølge at søge efter filer, hjemmesider og billeder på Google. Men kender du alle de hemmelige tips og tricks? Vi har kigget nærmere på nogle af de vigtigste.

Det er svært at forestille sig en verden uden Googles søgemaskine.

At google noget er for længst blevet optaget i ordbogen, og for mange er det noget, man foretager sig mange gange i løbet af en dag.

Enten på computeren, telefonen eller ved hjælp af en digital assistent bygget ind i en højtaler.

LÆS OGSÅ: Sådan finder du Googles hemmelige 'easter eggs'

Tips til hemmelige funktioner i Google

Men Google er i dag langt mere end en søgemaskine til simple søgninger på opskifter, fakta og svar på livets store spørgsmål. 

Søgemaskinen rummer også stribevis af andre funktioner, som fx en indbygget lommeregner, spil, vejrudsigter og sågar en farvevælger.

Mange af funktionerne er skjult, og du skal således vide, at de findes, før du kan bruge dem.

I magasinet Komputer for alle har vi samlet hele 20 geniale og hemmelige tips og tricks, som både gør det nemmere og sjovede at bruge Googles søgemaskine. Herunder kan du læse 3 af de tips, som du altså finder endnu flere af i det nye magasin.

> Du kan også allerede nu læse hele artiklen i Fordelszonen her

1. Sæt en timer med Google

Med Google kan du også sørge for, at kagen i ovnen eller de blødkogte æg ikke får for længe. Du kan nemlig nemt og hurtigt bruge søgemaskinen som et redskab til at tage tid.

  1. Skriv “timer 8 minutter” (1) i søgefeltet og klik på Enter.
  2. Nu starter en timer (2) op øverst i dine søgeresultater.
  3. Har du en højtaler eller lign. med Google Assistent indbygget, kan du blot sige " Hey Google" efterfulgt af den samme kommando.

> Læs også: 3 tips til at finde dig selv på Google

2. Tjek vejret andre steder i verden

Vil hurtigt tjekke, hvordan vejret er hos familien i den anden ende af landet, giver Google dig lynhurtigt svaret.

  1. I søgefeltet skriver du “vejr i” og dernæst det postnummer, du vil se vejret, fx “vejr i 9510”.
  2. Du får nu en oversigt over vejret i øjeblikket og en prognose for de kommende dage.

> Læs også: Her er de tre bedste vejrtjenester

3. Søg kun efter helt bestemte filtyper

Leder du kun efter en PDF, og ikke alt muligt andet? Så kan også Google hjælpe dig med at indsnævre dine søgeresultater.

  1. Vil du søge efter en bestemt filtype, som en PDF, skriver du “filetype:pdf”. Det kan være være “Chromecast vejledning filetype:pdf”.
  2. Nu finder Google kun søgeresultater, der indeholder dine søgeord og af den bestemte filtype. 

> Læs hele artiklen med 20 geniale og hemmelige tips til Google i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...