Kontormiljø med en fotokalender på væggen.
Fotokalender:

De fleste fotokalendere leveres med spiralryg, så de er lige til at hænge op på væggen.

© Shutterstock

Lav den perfekte kalender med dine egne fotos

En fotokalender er en flot og personlig gave, men du kan gøre dit til, at kalenderkøbet bliver endnu bedre. Her får du fem gode råd, som gør din fotokalender bedre.

Det er tid til at bestille en fotokalender, hvis den skal nå at komme frem, så du kan lægge den under juletræet.

Det er nemt at fremstille en fotokalender med dine egne billeder, men du kan også gøre dit til, at kalenderen bliver både flottere og billigere.

I Komputer for alle nummer 18/2021 tester vi fire fototjenester for at undersøge, hvor gode de er til at fremstille den perfekte fotokalender.

> Du kan læse hele stortesten i Fordelszonen her (kræver login)

Vi lærte en hel del undervejs, da vi testede de forskellige tjenester, og her er vores fem bedste råd til at få en bedre og billigere kalender.

1. Saml alle dine billeder først

Inden du går i gang, så sørg for, at du har alle dine billeder klar og samlet i en mappe på computeren. 

Hvis du vil billedbehandle dine billeder, skal du også gøre det, inden du går i gang. 

Det gør det meget nemmere lave kalenderen, og så er billederne hurtigere at finde, hvis noget skulle gå galt undervejs.

2. Hold motivet væk fra kanterne

Du kan ikke være 100 procent sikker på, at beskæringen af dit billede i den færdige kalender er helt den samme, som den du så på skærmen, da du bestilte. 

Sørg for, at dit primære motiv ikke er alt for tæt på kanterne. Så er du sikker på, at der ikke bliver skåret noget vigtigt væk.

> Læs også: Spar penge og rediger dine billeder gratis

3. Sørg for billeder i høj opløsning

Hvis du vil have en kalender i stort format fx A3, så kræver det lidt ekstra af dine billeder. 

Sørg som minimum for, at de er på et par megapixels. Vores erfaringer med kalendertjenester er, at du godt kan slippe afsted med at bruge et billede på to megapixels på en hel A3-side. Det kan de fleste nyere mobiltelefoner sagtens levere. 

Det er kun, hvis du stikker næsen helt hen til billedet, at du vil kunne se, at billedet måske ikke er i superhøj opløsning. 

Hvis dine billeder er beskåret i meget lav opløsning, kan du vælge et andet design til kalendersiden, så du får flere billeder på samme side.

4. Få din fotokalender billigere

De priser, du kan se på fototjenesternes websider er de almindelige listepriser. 

Du kan ofte få forskellige former for rabatter – blandt andet fri fragt – ved fx at tilmelde dig firmaets nyhedsbrev eller følge med på deres sociale medier, så vi anbefaler at undersøge priser og rabatmuligheder, før du bestiller.

> Læs også: 5 gode råd før du bestiller en fotobog

5. Bestil i god tid

Produktionen og bestillingen af en fotokalender tager tid, og det tager endnu længere tid lige op til jul. Sørg for at bestille i rigtig god tid. 

Nogle af fototjenesterne skriver på deres hjemmeside, hvornår du senest skal bestille for at få din kalender inden jul.

Én af de fire tjenester, vi testede i magasinet, klarede sig markant bedre end de øvrige, da vi testede dem på kvalitet, brugervenlighed og funktioner. 

> Læs vores stortest af fotokalendere i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...