Nu kan du gemme dine fotos i Google Fotos
Gemt væk::

Google Fotos har fået en ny opdatering, så du kan gemme billeder, andre ikke må se. 

© Shutterstock

Gem dine billeder i hemmelig mappe i Google Fotos

Er du træt af, at andre snager i dine billleder på mobilen? Nu kan du gemme dem helt af vejen i Google Fotos, så kun du har adgang til dem.

14. december 2021 af Niklas Ernst

De fleste af os har billeder på telefonen, vi nok helst vil holde for os selv.

Det kan fx være billeder af julegaverne, et billede af noget udslæt til lægen, et fjollet selfie eller noget helt, helt andet.

Det er den slags billeder, du helst vil undgå, at andre ser, når du skal vise dem et billede på din telefon.

Og hvordan undgår du det, hvis de nu begynder at bladre løs i dit fotoalbum?

Google har en løsning på det problem, som de kalder for ‘Låst mappe’. Det er en ny funktion i Google Fotos, som er en særlig mappe med billeder, der kun kan tilgås og ses, hvis du åbner mappen med enten dit fingeraftryk eller en kode.

LÆS OGSÅ: Undgå at billeder og videoer fylder på mobilen

Funktionen klar til flere mobiler

Funktionen Låst mappe har indtil videre kun været tilgængelig på Googles egne Pixel-telefoner. Men nu er Google dog også begyndt at gøre funktionen tilgængelig på andre telefoner, blandt andet Samsungs og Oneplus’ telefoner.

Dermed er der også en mulighed for, at du kan bruge funktionen på din telefon. Kan du ikke finde funktionen på din telefon, skal du blot vente, da Google løbende gør opdateringen af Google Fotos tilgængelig. 

Google har også lovet, at funktionen på et tidspunkt bliver tilgængelig i Google Fotos på iOS. Men har du en iPhone, skal du altså vente lidt endnu.

LÆS OGSÅ: Lav perfekte hjemmevideoer med Google Fotos

Sådan bruger du den skjulte mappe

For at bruge funktionen, skal du sørge for, at du har Google Fotos installeret på din telefon og at app'en er opdateret til den nyeste version. 

Derefter skal du gøre følgende: 

  1. Åbn Google Fotos på din telefon eller tablet.
  2. Klik nu på Samling i nederste, højre hjørne.
  3. Herefter skal du klikke på Værktøjer i øverste, højre hjørne.
  4. Scroll nu helt ned i bunden til Organiser din samling.
  5. Klik nu på Låst mappe for at aktivere funktionen og begynde at bruge den. 
LÆS OGSÅ: Overfør nemt dine iPhone-billeder til Google Fotos

Måske er du interesseret i ...