I Windows 11 finder du adskillige indbyggede apps, som blev installeret sammen med styresystemet. Hvis du alligevel ikke bruger dem, er det ingen sag at fjerne dem fra pc'en.
Indbyggede apps:

I Windows 11 finder du adskillige indbyggede apps, som blev installeret sammen med styresystemet. Hvis du alligevel ikke bruger dem, er det ingen sag at fjerne dem fra pc'en.

Sådan slipper du af med indbyggede apps i Windows 11

Spiller du aldrig spil i Windows eller bruger Xbox-værktøjerne i Windows 11 kan du med sindsro fjerne dem og andre uønskede tvangs-apps fra din pc.

Hvis du nogensinde har åbnet startmenuen på din pc med Windows 11 og har bladret listen over installerede apps og programmer igennem, er du med sikkerhed stødt på en del, som du ikke selv har tilføjet på pc'en.

Under installationen af Windows 11 skal du nemlig tage stilling til en række kategorier, der bedst beskriver dit brug af pc'en - fx Underholdning, Arbejde, Spil osv.

> Læs også: Hvad er forskellen på en app og et program i Windows?

Når du har afkrydset de kategorier, der bedst beskriver dit brug af computeren, tilføjes i baggrunden en række apps fra Microsoft, som passer til neop denne indstilling.

Men måske har du købt en pc, hvor Windows 11 allerede var klar til brug? Eller også anede du ikke, at Microsoft i baggrunden har installeret en række mere eller mindre ubrugelige apps?

> Læs også: Sådan styrer du app-tilladelser i Windows

Xbox, Tips, Paint3D og mange andre

Hvor mange uønskede apps fra Microsoft, der findes på din pc, afhænger altså helt af, hvilke kategorier, der blev afkrydset under installationen af Windows 11.

Men du vil formentlig have flere apps fra Xbox, der er Microsofts spillekonsol, og apps som Tips og Paint3D. Dertil kommer formentlig de indbyggede spil som Solitaire i Windows 11. 

Der er også apps til at vise eller bygge avancerede 3D-modeller - noget som kun de færreste har behov for.

Du kan selv prøve at åbne startmenuen på din pc og klikke på Alle apps. Her vil du formentlig opdage adskillige apps, som du aldrig bruger. 

> Læs også: Sådan fjerner du en app på telefonen

Når du bladrer igennem listen over installerede apps og programmer på pc'en, vil du støde på en del, som du ikke selv har installeret.
Kig i programlisten:

Når du bladrer igennem listen over installerede apps og programmer på pc'en, vil du støde på en del, som du ikke selv har installeret.

Sådan fjerner du de indbyggede apps i Windows 11

Den gode nyhed er dog, at det er blevet meget lettere at komme det indbyggede skrammel til livs. 

Med Windows 11 skal du ikke længere bruge et særligt program til at fjerne de medfølgende apps, som det var tilfældet med Windows 8.

Nu dukker de installerede apps op i programlisten samme sted, som du finder listen over almindelige programmer og drivere, du selv har installeret på pc'en.

Sådan gør du:

  1. Højreklik på startknappen og vælg Installerede apps.
  2. Rul ned i listen og find de apps fra Microsoft, som du ikke ønsker på pc'en.
  3. Klik på de tre prikker yderst til højre for app'ens navn.
  4. Vælg Fjern.
  5. Klik igen på Fjern for at afinstallere app'en.

Nu har du frigivet plads på din pc, som ellers blev anvendt til ingen verdens nytte.

> Læs også: Sådan fjerner du et program i Windows

Måske er du interesseret i ...