Når du ønsker at slippe af med programmer fra din computer, kan du som udgangspunkt benytte dig af Windows' eget værktøj, og først, hvis det ikke klarer opgaven, kan du supplere det med et program som fx Revo Uninstaller, som du kan hente i Fordelszonen.
I denne artikel viser vi, hvordan du gør med det indbyggede Windows-værktøj, hvilket klart er den letteste metode.
Hvad enten du har pladsmangel på pc'en eller bare en masse ubrugte programmer liggende, er det vigtigt at kende metoden til at fjerne programmerne, så du får en mere overskuelig Windows-computer.
Læs også: Afinstallér Windows 10 hurtigt og nemt
Sådan fjerner du et program fra Windows 10
I Windows 10 gør du som følger, når du vil af med et program, som du ikke bruger længere. Fjernelse af programmer kaldes også for afinstallation.
- Højreklik på startknappen, og vælg Indstillinger.
- Vælg Apps.
- Find det program i listen, som du vil fjerne. Du kan eventuelt søge dig frem til det i feltet øverst. Klik på det, og vælg Fjern.
- Nu følger en guide, som afhænger af det konkrete program. Når du er færdig med afinstallationen kan du gå videre til næste program i listen.
Læs også: Tilføj og fjern programmer i startmenuen i Windows 10
Sådan fjerner du et program fra Windows 11
I Windows 11 er metoden stort set den samme med små ændringer.
- Højreklik på startknappen og vælg Indstillinger
- Vælg nu menupnktet Apps
- Vælg dernæst Apps & og funktioner
- Find programmet i listen. Klik på de tre prikker efterfulgt af Fjern
- En guide starter, og programmet fjernes. Dernæst kan du fjerne andre programmer i listen.
Reparér et program i Windows
I Windows-værktøjet, vi lige har beskrevet, findes også en reparations-mulighed, som de færreste kender til og benytter sig af.
Her bliver programmet fjernet og geninstalleres i en forbedret, repareret udgave.
Reparér-funktionen har vi beskrevet i en artikel, som du kan læse i Fordelszonen her