Det er ikke svært at geninstallere Windows på pc'en.
Installér alt forfra:

Det er ikke svært at geninstallere Windows på pc'en, men du skal sætte et par timer af og tage stilling til mange valg undervejs.

Sådan geninstallerer du Windows på din pc

Hvis din pc er plaget af insisterende fejl, som du ellers ikke kan slippe af med, kan du ty til den ultimative reparation: En komplet ny installation af Windows.

Som regel kan de fleste småfejl i Windows løses ved at fjerne drilske programmer eller i værste tilfælde nulstille styresystemet.

Men i nogle tilfælde er fejlene så insisterende og graverende, at selv ikke nulstillingen har den fulde effekt.

Her kan det være nødvendigt at tage den helt store grovfil op af værktøjskassen: Nemlig en komplet geninstallation af Windows.

> Læs også: Derfor får du blå skærm i Windows

Du får en helt frisk pc

Ved en geninstallation af Windows ryddes hele dit Windows-drev for både styresystem, programmer og dine egne filer, og du skal således starte helt på en frisk.

Det betyder, at enhver fejl eller problem, som du tidligere har bakset med, er pist væk og du kan nu tage pc'en i brug som havde du netop hentet den hjem fra butikken.

> Læs også: 5 gode råd før du køber ny computer

Du skal bruge et installationsmedie

Når du vil geninstallere dit Windows, skal du bruge et installationsmedie - altså en dvd eller USB-nøgle med installationsfilerne på.

Dem kan du nemt hente på nettet med Microsofts Media Creation Tool, som du kan hente i Fordelszonen til både Windows 10 og 11.

> Hent Media Creation Tool i Fordelszonen her

Når du starter programmet og vælger din Windows-udgave, hentes den seneste udgave af Windows på Microsofts hjemmeside, så du altså får den allerfriskeste Windows-version.

Herefter skal du bruge en USB-nøgle på 8 GB eller mere til at gemme installationsfilerne på, så du kan starte pc'en fra nøglen.

Start installationen fra USB-nøglen

Når du har oprettet en USB-nøgle med installationsfilerne til enten Windows 10 eller 11, er du klar til at starte pc'en fra USB-nøglen.

Det kræver i nogle tilfælde, at du ændrer bootmenuen i BIOS, som du kan læse alt om her.

Nu starter pc'en op fra USB-nøglen, og du skal blot klikke på knappen Installer for at sætte gang i installationen.

Husk at du skal gemme en backup af alle dine personlige filer, før du går i gang, da en fuldstændig geninstallation vil rydde din Windows-partition fuldstændigt.

> Læs også: Hvad er forskellen på USB-stik og USB-nøgle?

Undervejs vil din pc genstarte flere gange, og du skal vente, mens alle filer kopieres til pc'ens harddisk.
Installationen går i gang:

Undervejs vil din pc genstarte flere gange, og du skal vente, mens alle filer kopieres til pc'ens harddisk.

Læs den komplette guide til geninstallation

I Komputer for alle  nummer 15/2023 kan du læse den komplette guide til at geninstallere både Windows 10 og  Windows 11. 

Artiklen kan du gemme, så du har den, hvis dit Windows en dag giver dig ellers uoverstigelige problemer. 

Du kan naturligvis også finde og læse den i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...