De bølgende grønne bakker med den blå himmel er nok den bedst kendte skrivebordsbaggrund fra Windows.
Den fulgte med Windows XP for over 20 år siden, og Microsoft kender tilsyneladende vores sentimentale forhold til gamle styresystemer.
Firmaet har nemlig lavet en opdateret udgave af skrivebordsbaggrunden - denne gang i superskarp 4K-opløsning.
Sammen med Windows XP-baggrunden finder du også en lang række andre flotte baggrund med billeder af blandt andet Clippy, den fjollede papirklips, der engang blev sat til at hjælpe os med at bruge Microsoft Office.
Du kan også hente de baggrunde, som er forinstalleret på Microsofts temmelig dyre bærbare pc'er under Surface-navnet.
> Læs også: Sådan skifter du skrivebordsbaggrund i Windows

For fans af syvkabalen i Windows er der dette billede, der viser den karakteristiske afslutning på spillet. Billedet kan du nemt og gratis hente og bruge som baggrund i Windows.
© MicrosoftHent de gratis baggrunde her
Du kan se og hente alle Microsofts nye baggrunde her.
Øverst på siden kan du hente pakker med flere billeder. Til venstre kan du se, hvor mange billeder, der er i pakken, som du downloader som en zip-fil ved at klikke på download-pilen til højre.
Scroller du længere ned på siden, kan du hente enkelte billeder. Det gør du ved at klikke på billedet, så det åbner i en ny fane. Herefter højreklikker du og vælger "Gem billede som..."
Når du har hentet billedet, kan du højreklikke på det og vælge Anvend som skrivebordsbaggrund.
> Læs også: Sådan laver du dit helt eget tema i Windows
Baggrundsbilleder til mobil og pc
Der er både billeder i landskabsformat til Windows, og billeder på højkant, som egner sig bedre som baggrund på en mobiltelefon.
Mange af Windows-baggrundene er inspireret af Windows-programmer som fx Excel eller det klassike tegneprogram, Paint.
Du kan hente mange flere flotte skrivebordsbaggrunde i vores Fordelszone, som abonnenter har fri adgang til.
Du kan fx hente 130 flotte skrivebordsbaggrunde her.

Du downloader denne pakke med i alt fire billeder ved at klikke på pilen til højre. Så henter du billederne i en zip-mappe, som du skal pakke ud på din computer.