Nu kan du selv bestemme over din browser i Windows
Slut med Edge:

Microsoft har hidtil gjort deres ypperste for, at du skal bruge Edge-browseren, men snart får du mulighed for at åbne links fra Windowsen valgfri browser.

© Shutterstock

Endelig: Nu slipper du for, at dine links åbner i Edge

Fremover bliver der mere valgfrihed, når du skal åbne links i Windows. Du vil nemlig ikke længere være tvangsindlagt til at bruge Edge-browseren.

Sæt dig godt til rette i stolen og slap af. Luk tankemylderet og alverdens problemer og gøremål ude, og tøm hovedet for tanker.

Luk nu øjnene og tænk så på din yndlings-browser. Altså den browser, du foretrækker at bruge, og som du føler dig bedst tilpas i.

Er det Edge?

Nej, det er det formentlig ikke. 

Ifølge den seneste opgørelse fra hjemmesiden Statcounter, er det nemlig kun 5,4% af verdens internetbrugere, der vælger Microsofts browser, når de skal spendere tid på internettet.

LÆS OGSÅ: Nu tvinger Microsoft dig til at bruge Edge

Alligevel har Microsoft bestemt, at det er Edge, der skal åbne, og ikke din standardbrowser, når du fx klikker på link i Startmenuen i Windows. 

Det kan eksempelvis være, du har søgt på noget, såsom en opskrift. Og selvom du bruger Chrome normalt, vil opskriften så åbne i Edge, hvis du klikker på linket.

Microsoft har pushet Edge

Eller sådan har det i hvert fald været indtil nu. 

Men i udgivelsesnoterne til den seneste udgave af Windows Insider-versionen af Windows 11 fremgår det, at de europæiske brugere fremover vil kunne åbne links med deres foretrukne browser - og ikke kun Edge.

LÆS OGSÅ: Nu får Edge-browseren en ekstra kraftig mørk tilstand

Med denne ændring ser det ud til, at Microsoft slipper lidt af grebet om brugernes browser-præferencer i Windows. 

I adskillige år har Microsoft ellers benhårdt forsøgt at forsøge at styre brugerne i retning af Edge, frem for andre browsere som Chrome, Firefox og Opera.

Det har fx resulteret i advarsler, når du har forsøgt at downloade Chrome til din computer, ligesom Microsoft senest har vist pop-up-vinduerne på skærmen for at få os til at vælge Edge-browseren.

Kan komme i clinch med EU

Microsoft har ikke givet et svar på, hvorfor de nu vil give de europæiske Windows-brugere et mere frit browser-valg - og hvorfor det kun er i Europa. Men ifølge det velorienterede tech-medie The Verge kan det meget vel skyldes, at Microsoft ikke ønsker at komme i karambolage med EU’s Digital Markets Act.

Digital Markets Act er en forordning, som skal sikre fair konkurrencevilkår samt mere retfærdige og åbne digitale markeder for alle fx i kraft af frie browservalg. 

Det vides endnu ikke, hvornår du får muligheden for at åbne links med standardbrowseren i den normale version af Windows.

> Læs også: Nye EU-regler for energiforbrug kan forhindre salget af 8K-fjernsyn

Måske er du interesseret i ...