Stop de automatiske Windows-opdateringer

Stop de automatiske Windows-opdateringer med denne smarte løsning.

Stop automatiske Windows-opdateringer

Er du også træt af Windows's insisteren på at installere opdateringer i tide og utide? Så har vi endelig en løsning, der giver dig fred og ro.

21. juni 2018 af Henning Dadkhah Rasmussen

De automatiske opdateringer har været en gene siden lanceringen af Windows 10. 

Hvor man i tidligere udgaver af Windows havde fuld kontrol over, hvornår eller om man ville installere de seneste fejlrettelser fra Microsoft, er man i Windows 10 frataget dette valg. 

Opdateringerne kan ikke slås fra, og ofte kræver de en genstart af pc'en, når det er til mest ulejlighed. 

Sådan slår du automatiske opdateringer fra i Windows

Nu er der dog heldigvis kommet en løsning på problemet. 

Det lille program Win Update Stop, som du kan hente i Fordelszonen, gør det muligt ganske enkelt at slå de automatiske opdateringer fra, så du kan arbejde uden forstyrrelser. 

Win Update Stop

Programmet Win Update Stop gør det lettere at styre, hvornår du vil opdatere Windows 10. 

I programmet Win Update Stop er der kun én vigtig knap: Disable. 

Et klik på denne og de automatiske opdateringer i Windows 10 er fortid. 

Vi anbefaler dog, at du igen slår opdateringerne til, når du er færdig med at bruge pc'en. Det gør du ved at klikke på knappen Enable. 

De automatiske opdateringer sørger nemlig blandt andet for at lukke sikkerhedshuller, så hackere ikke får adgang til din pc. 

Hent programmet i Fordelszonen

Hvis du gerne vil have kontrollen tilbage og selv bestemme, hvornår din pc skal opdatere, så skal du bruge programmet Win Update Stop. 

Programmet er gratis at bruge. 

For dig som abonnerer på Komputer for alle, har vi lagt det med en trin-for-trin-guide i Fordelszonen, så du kan hente og installere det med det samme. 

Win Update Stop


Lige nu kan du prøve et nummer af Komputer for alle med fuld adgang til Fordelszonen og mere end 300 sikre og gennemtestede programmer til din computer for kun 29 kroner! Læs mere om tilbuddet her.  

Måske er du interesseret i ...