Mapperne skal sorteres alfabetisk

Jeg kopierede for nylig filer fra en lang række mapper på min Windows 10-computer til en ekstern harddisk og videre til min Windows 11-computer. Men filerne i mapperne er ikke længere sorteret alfabetisk. Så nu er det blevet lidt en rodebutik i Stifinder. Hvad kan jeg gøre for at ændre sorteringen?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Sorteringen i din mappe er med stor sandsynlighed blevet forstyrret i forbindelse med overførslen fra den ene til den anden computer. Du kan dog hurtigt ændre sorteringen på den nye computer ved at følge vores anvisninger her. Gør du det, husker computeren sorteringen fremover.

1

Åbn Dokumenter 1 i Stifinder. Som det ses her ligger filerne i vilkårlig rækkefølge. Klik på knappen Sortér 2.

2

Vælg det øverste menupunkt Navn 3.

3

Mapper og filer i biblioteket Dokumenter sorteres nu alfabetisk og huskes fremover.