Windows 10 opdatering

Sådan ser Windows 10's nye, lyse tema ud.

Nu kan du hente forårets store Windows-opdatering

Ny, forbedret søgefunktion og et lyst tema er to af de nyheder, som du kan få i Windows, efter den seneste opdatering netop er sendt på gaden.

23. maj 2019 af Mathias Alsted Lund Flinck

Hvert halve år sender Microsoft en ny stor opdatering til Windows 10 på gaden. 

Normalt lander forårets opdatering på de første computere i april, men denne gang har du måtte vente helt til slutningen af maj.

Nu er opdateringen dog klar, og den byder på en række smarte funktioner. 

Lang bedre søgefunktion i Windows 10

En af de absolut mest fremtrædende nyheder er en opgradering af styresystemets søgefunktion, som længe har været en svaghed. 

Søgefunktionen bliver eksempelvis i stand til at søge på hele harddisken fremover, og så vil der være en forbedret indeksering, som skal hjælpe med at finde filer hurtigere. 

Begge dele skal du dog selv slå til under Indstillinger.

Et lysere Windows

Nyt er det også, at du kan klæde Windows i helt nye farver ved hjælp af det lyse farvetema. Det lyse farvetema har ifølge Microsoft været efterspurgt i en længere periode, og den sikrer, at menuer og vinduer får lyse toner af blå, hvid og grå.

Funktionen slår du til ved at åbne Indstillinger og gå ind under Personlig tilpasning og vælge Farver. Herunder kan du vælge at slå det lyse tema til.

Det er bare to af de mere iøjnefaldende nyheder. Du kan dog læse meget mere om kommende funktioner i denne oversigtsartikel om Windows 10 gennem tiden.

Sådan får henter du den nye udgave af Windows 10

Den nye opdatering bliver løbende sendt ud til de mange brugere, og du vil kunne finde opdateringen ved at åbne Indstillinger og klikke på Opdatering og sikkerhed

Her vil opdateringen ligge klar til dig i løbet af de kommende uger.

Er du utålmodigt anlagt, kan du også sætte opdateringen igang med det samme manuelt. Det kan du få hjælp til i vores Fordelszone, hvor du finder et program og en tilhørende guide, som gør det muligt at opdatere med det samme. 

> Hent programmet og guiden i Fordelszonen her. (kun for abonnenter)

Måske er du interesseret i ...